Velkommen til en villa, hvor solen altid
skinner – også i sindet.
På en stille villavej i kystnære Strøby Egede, kun et stenkast fra hav, skov og strand, ligger en bolig, der favner både det praktiske og det poetiske. Her leves hverdagen i et område, hvor det aktive familieliv får de bedst tænkelige rammer – og hvor man næsten ikke kan undgå at danne fællesskaber. For i Strøby mødes man – på fodboldbanen, i sportshallen, til paddel turnering eller et sveddryppende udendørs fitnesstræf – og måske allerbedst: på de trygge stier, når børnene følges i skole.
Villaen fra 1969 fremstår imødekommende med sin klassiske gulstensfacade, delvist med træbeklædning, og en smuk, flisebelagt indkørsel. Her får man 128 m² bolig på en 778 m² stor grund – med plads til både leg, afslapning og hverdagens små vidundere. En nydelig, velholdt have indrammer huset, og fra den hævede, indhegnede træterrasse træder man et par trin ned på den bløde græsplæne, hvor løgvækster og staudesten giver haven karakter og farvespil. Markisen kan trækkes ud, når solen brænder lidt for ivrigt, og glasafskærmede læ vægge sørger for ro og læ i hjørnet af terrassen, hvor morgenkaffen nydes allerbedst.
I forlængelse af terrassen ligger havestuen – det ekstra rum, man hurtigt forelsker sig i. Her forlænger man sæsonerne, holder øje med haven i al slags vejr og læser en god bog i lyset fra de mange vinduer.
Inden døre byder boligen på pæne trægulve, lune detaljer og ikke mindst en stemning, der gør det svært at forlade igen. I soveværelset er der akustikpaneler og indbyggede skabe – en drøm for enhver, der ønsker orden og stil i garderoben. I alt tre fine værelser sikrer plads til hele familien – eller måske hjemmekontor og gæsteværelse?
Badeværelset kombinerer det klassiske med det moderne: en retroblyindfattet rude og originale gulvklinker smelter sammen med beige vægfliser og et moderne vaskearrangement – en perfekt balance mellem nostalgi og nutid. Gæstetoilettet imponerer med lysegrå vægfliser og det smukke terrazzogulv, der aldrig går af mode.
Køkkenet er et kapitel for sig. En stilfuld og moderne oase i mocca nuancer, med sort vask, ovn og bordplade, sat flot i scene af indbyggede spots. Det er her, man får lyst til at invitere til middag – bare for at kunne vise det frem. Åbenheden mod stuen skaber den perfekte ramme om fællesskabet, og på kølige aftener er det brændeovnen, der samler hele familien i varme og hygge. I dagtimerne strømmer lyset gavmildt ind gennem de store vinduespartier og løfter stemningen endnu et hak.
Bryggerset matcher køkkenets æstetik og funktionalitet – også her finder man elementer i mocca farve, grovkøkken og rigeligt med plads. Og udenfor sørger en carport for bilen, barnevognen og cyklerne.
Villaen er ikke kun velforberedt – den er også fyldt med muligheder. Her er allerede skabt ideelle rammer for den moderne børnefamilie, men stadig frihed til at sætte sit eget præg. Og det hele i en by, hvor man bor med havet som nabo, skoven som legekammerat – og Køge C kun et hurtigt cykeltramp væk gennem den smukke Strandskov.
I Strøby Egede findes et lille, men kærkomment center, hvor dagligvareindkøbene klares nemt, og hvor man ofte går hjem med en lun pizza under armen og duften af basilikum i næsen. Et sted, hvor byen møder havet – og netop havet sætter dagsordenen for det gode liv her. Man padler ud på stille vand med solopgangen i ryggen, kaster snøren fra molen, hopper i bølgerne med surfbrættet eller mærker livet rulle ind over huden, når man vinterbader i det klare blå.
Langs kystvejen ligger fine restauranter som perler på en snor, med vejs Ende og Café Skov & Strand samt Udsigten, som nogle af de skønneste spots – her spiser man med havudsigt og skuldrene helt nede. Midt i byen slynger åen sig gennem Solgårdsparken, hvor små broer og stier fører én på eventyr blandt træer, fuglefløjt og stille vand. Det er et sted, man vender hjem til – med hjertet fyldt op og blikket vendt mod horisonten. Man bor ganske enkelt smukt i Strøby Egede.
Så hvis man ikke allerede står i løbeskoene, er det nu, de skal snøres – den her bolig kunne meget vel blive det helt store tilløbsstykke for bolighungrende sjæle med smag for det lækre.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Poulsen Mathiesen, Nørregade 10C, 4600 Køge tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk CVR: 34290814.
