Marens Minde Vej 9 Marens Minde Vej 9 –
hvor hverdag og luksus går hånd i hånd
Man opdager det allerede, når man drejer ind ad Marens Minde Vej. Der er noget særligt her – noget fredfyldt, grønt og trygt. Og når man nærmer sig nummer 9, forstår man det hele. Det ligger nemlig helt ude på kanten af bebyggelsen, hvor haven glider ud mod åbne arealer og fri udsigt. Her bor
man ikke bare – man ånder ud.
Det er en bolig fra 2021, og det mærkes. Ikke blot i de solide materialevalg, men i de gennemtænkte løsninger. Her er der hverken sparet på komfort, æstetik eller kvalitet. Alt emmer af overskud og omtanke. Zinktagrender, solafskærmende glas, Vølund-varmepumpe med klimastyring og facade
opført i blødstrøgne Laika-sten i en elegant lys beige farve. Indenfor mødes man af en tone af luksus, som forplanter sig i trægulvenes rolige tilstedeværelse og mærkes i hver eneste detalje.
Man træder ind, og bliver mødt af gulvvarme overalt, lofter i 244 cm højde og et bryggers, som børnefamilier drømmer om – praktisk, lækkert og med alt det, hverdagen kræver. Hvidevarerne er Siemens hele vejen og fra bryggerset glider huset videre ind i køkkenalrummet, hvor samtalekøkkenet står klart med køkken-ø og rene linjer fra HTH anno 2021. Her bliver maden lavet med
et glas vin i hånden, mens børnene tegner ved øen, og samtalen flyder mellem madlavning og hverdag.
Det hele hænger sammen – køkken, alrum og opholdsstue – og fra stuen fører to sæt franske døre videre til husets måske mest bjergtagende rum – et orangeri-lignende opholdsrum, hvor dagslyset vælter ind fra alle sider. Rummet kan også nemt indrettes som et ekstra værelse, hvis behovet er der. Udsigten herfra er helt fortryllende – åben, grøn og helt uden indkig.
Fra stuen åbner dobbeltdørene sig til den store træterrasse, hvor solen bader alt i varme. Den overdækkede del af terrassen forlænger udesæsonen, og haven byder allerede nu på spirende udeliv med bål sted og trampolin – samt plads nok til urtebede. Det er her, aftenerne bliver lange, og roen falder som dug over græsset.
Huset rummer 3 værelser – hvoraf det ene er forældresoveværelset med direkte adgang til et overdådigt badeværelse, smykket med store vægfliser og “guldhaner”. Det andet badeværelse er lige så gennemført og matcher husets øvrige udtryk i form og farver. Her er der tænkt over alt – både det synlige og det skjulte.
Ude foran sørger den integrerede carport med søjler og redskabsrum for tørvejr til både bilen og redskaberne – og hele boligen er pakket ind i kvalitet fra A til Z.
Og som prikken over i’et – selve området i Strøby Egede, som er kendetegnet ved kystnær idyl og hverdagslogistik i børnehøjde. Her kombineres hverdagens nødvendigheder med alt det, man drømmer om, når man tænker:
“Hvor ville det være dejligt at bo.” Man er tæt på skov og strand, med stier, boldbaner, badebro, bådklub og fuglesang i baghaven. Børnene kan cykle eller gå til Strøbyskolen via sikre stisystemer – og den integrerede institution gør det nemt for forældre med hænderne fulde. I Strøby Egede Center findes alt det praktiske i form af supermarkeder, apotek, pizzeria, café og specialbutikker.
Når weekenden banker på, tager man badetøjet under armen og trasker ned til vandet og evt. den fælles private strandgrund. Det er det, man får her – et trygt og levende nærmiljø, hvor børn leger frit, og hvor voksne får luft og overskud.
Book en fremvisning, og lad sanserne få frit løb – for Marens Minde Vej 9 rummer noget særligt. En følelse af hjem, ro og nærvær. Et sted man længes tilbage til, så snart man er gået ud ad døren.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Poulsen Mathiesen, Nørregade 10C, 4600 Køge tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk CVR: 34290814.
