Landlig idyl, historie i murene og sommerstemning
i haven – velkommen til Bøgelundsvej 7
Man drejer ind på den stille vej i Frøslev, og allerede inden man når helt frem, fornemmer man, at her gemmer sig noget ganske særligt. Foran huset står nemlig den gamle vandpost som en lille hilsen fra en svunden tid – dengang landsbylivet havde sit eget tempo, hvor man mødtes ved vandposten, udvekslede historier og måske lige fik vendt dagens begivenheder over en spand vand. Den står her endnu, som et smukt minde om dengang, og sammen med det hvide stakit sætter den scenen for en ejendom, hvor historien stadig har en stemme. Den korngule facade fanger blikket med det samme og sender tankerne mod modne kornmarker, mejetærskere i det fjerne og lange sommeraftener, hvor solen langsomt glider ned over Stevns’ bløde landskab.
Huset, der har rødder helt tilbage til 1870 og senere er om- og tilbygget i 1999, ligger trygt midt på den 1.154 m² store grund, hvor haven nærmest føles som et lille stykke sommerdrøm. Her går man ud i bare tæer og mærker det fløjlsbløde græs under fødderne, mens blikket glider over grønne buske, små kroge og trætoppene, hvor fuglene synger deres egne små koncerter. Uanset årstid er der noget, der lokker én ud i haven – noget der spirer, noget der dufter, noget der skifter farve – og for den naturglade familie er det ganske enkelt et vidunderligt sted at være. Indenfor fortsætter charmen i et hjem, hvor atmosfæren er både varm og indbydende. Køkkenet ligger som husets hyggelige hjerte, og de grønne pastelfarvede skabsfronter passer så fint til husets stil, at man næsten får lyst til at sætte kaffekanden over og lade tiden gå lidt langsommere. Her er der plads til hverdagens små samtaler, madlavning med åbne vinduer og duften af sommer, der sniger sig ind fra haven. Badeværelset fremstår flot og stilrent med lækre detaljer, der giver rummet et moderne præg, mens resten af huset elegant balancerer mellem landlig charme og hjemlig hygge. Stuen er et skønt opholdsrum med flotte trægulve og masser af plads til både sofahjørne, spisebord og gode samtaler. Her står brændeovnen næsten som et lille familiemedlem – klar til at knitre på kølige aftener og forkæle huset med varme og stemning. I den ene ende af stuen ligger trappen diskret placeret og leder op til førstesalen, hvor man mødes af nogle virkelig skønne rum, der straks sætter fantasien i gang. Her får man ideer til indretning, kreative hjørner, læsekroge eller måske et ekstra opholdsrum, hvor roen kan sænke sig. Soveværelset er noget helt for sig selv – næsten som taget ud af en romantisk fortælling – et rum der er så stemningsfuldt og fint, at man næsten føler, det er skabt til en prinsesse og hendes prins. Det er et sted, hvor man vågner til morgenlys gennem vinduerne og mærker, at huset har sjæl.
Planløsningen rummer i alt 143 m² bolig med gode opholdsrum i stueplan samt værelse, mens førstesalen byder på yderligere rum til både soveværelse og ophold, og huset er løbende opdateret med blandt andet nyere varmepumpe, nyere brændeovn samt nyere havedør, som binder huset endnu bedre sammen med haven. Det hele ligger fredeligt placeret i Frøslev på naturskønne Stevns, hvor landskabet, himlen og stilheden fylder mere end trafik og travlhed. Samtidig er hverdagen nem at få til at hænge sammen, da boligen hører til skolen i St. Heddinge, hvor også indkøb, caféer, specialbutikker og dagligdagens praktiske gøremål også kan klare klares, blot få minutters kørsel fra adressen. Her får man altså et hjem med historie, sjæl og en helt særlig stemning – et sted hvor haven dufter af sommer, hvor brændeovnen knitrer om vinteren, og hvor livet på landet føles både roligt, smukt og ganske enkelt helt rigtigt.
Kom på fremvisning og mærk, hvordan hverdagen her kan føles både rolig, hyggelig og helt jeres egen.
Det er muligt at opnå flexboligstatus på ejendommen.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Poulsen Mathiesen, Nørregade 10C, 4600 Køge tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk CVR: 34290814.