Wauw-effekten – og den er absolut til stede her. Kom selv og oplev stemningen. <br />Flotte rapporter, Energimærke: B, Fibernet

Engvangsvej 90, Strøby Egede

Sæt jeres boligdrømmes søde punktum!

I Strøby Egede melder denne skønne, totalt istandsat villa sig nu på banen, som et godt bud på familiens næste bolig, denne ejendom henvender sig til alle aldre da den er i et-plan med en meget nem have.

Velkommen på Engvangsvej 90, hvor 120 kvadratmeter med rene linjer, naturlige farver og enkle snit sætter dagsorden for en skøn bolig. Beliggende på lukket vej med de dejligste naboer. Ejendommen skriver historie tilbage til 1969, men i 2012/13 fik ejendommen en total istandsættelse og er, lige til at flytte ind i.

Grebsfri låger, skøn kogeø og minimalistisk stil er nøgleordene for det Svane køkken, som venter jer her på adressen. Et ualmindeligt lækkert rum, hvor man bare får lyst til at gå i gang med kulinariske oplevelser, og hvor også indretningen giver plads til at have flere kokke i køkkenet. Ved kogeøen er plads til de hurtige måltider og her kan børnene ordne lektier, alt i mens aftensmaden tilberedes. Endelig er det et oplagt sted for gæsterne til et godt glas vin indtil middagen er færdig. Køkkenet flyder i et åbent forløb sammen med spise- og opholdsstue, som på en raffineret måde afgrænser klinker og trægulv med både flotte klinker og et iøjnefaldende, smukt trægulv. En brændeovn optimerer alting i denne kontekst og tilfører hele hjemmet akkurat den hygge og intimitet, som enhver drømmer om. Fra de store vinduespartier bringes dagslyset ind og kaster en glans over hele herligheden, hvor man kan indrette med sofamiljø og ikke mindst træde direkte ude på den store hyggelige terrasse.

På badeværelset venter en sand fornøjelse for hele familien. Ingen skal nemlig længere tænke over kø ved håndvasken under de travle morgenstunder, for her står 2 håndvaske klar. Tandbørstning, håropsætning og barbering kan foregå side om side og det hele fuldendes af husets ekstra toilet. For begge rum gør moderne stil og komfort sig gældende med lækker indbygget bruseniche, god skabsplads og flot interiør.

Ejendommen rummer i den nuværende plantegning 2 værelser, hvoraf forældresoveværelset er velsignet med et walk-in-closet. Ikke dårligt – vil de fleste kvinder nok tænke. Her kan garderoben for alvor brede sig ud og man kan bevare overblikket. Skulle barn nr. 2 melde sin ankomst vil man blot tænke anderledes og der kan ganske let stå et ekstra børneværelse klar!

Naturligvis er et funktionelt tørre/fyrrum også inkluderet her på adressen. Det er også her varmepumpen er placeret.

I det hele taget bærer ejendommen her præg af en gennemført indretning, hvor der er tænkt over hver en detalje, og hvor der også ned til mindste detalje er taget stilling og kræset for udtrykket. Her finder I et stilrent look, som skaber den røde tråd. Her er skabt de bedste forhold for familien eller parret som blot ønsker god plads til sine interesser.

Haven er praktisk anlagt og let at holde med en lille forhave i forbindelse med indkørslen, hvor dobbelt carport ligeledes står klar. Et fint udhus sørger for opbevaring til haveredskaber, plæneklipper og cykler. Foran indgangsdøren findes skønt lille, klinkebelagt overdække med plads til bord og stole. Her kan man næsten allerede forestille sig, at det spæde forår og det sene efterår, vil blive bragt i spil for udendørs mennesker.

På husets bagside åbner den store terrasse op for udelivet med spisning under åben himmel, afslapning og plads til smukke blomsterkrukker. Ved bålstedet på græsplænen kan familien samles når mørket sænker sig og i glødernes skær vil snobrød og pølser tage farve, alt imens hyggen spreder sig.

Strøby Egede er en grøn og familievenlig forstad til Køge (omkring 5 km), 1 min fra Tryggevælde å og 5 minutter fra stranden. Her indbydes hele sommerhalvåret til sejlads og hygge. Hele året rundt kan Østersøens brusen nydes. Selv på stormfulde vinterdage er her smukt og en travetur langs stranden giver røde kinder og ny energi. I bylivet, som hele tiden udvikler sig, findes flere supermarkeder, Apotek, bager, café og pizzeria. Som noget helt særligt findes Solgårdsparken, hvor de skønne vandreture ingen ende vil tage. Det er også herfra der afholdes koncerter og sælges juletræer. I det hele taget er man i Strøby Egede havnet et rigtigt dejligt sted på landkortet. Hvor end man retter blikket er det naturskønne områder og oplagte naturoplevelser, som står på dagsorden.

Alt i alt en super attraktiv ejendom, som bør opleves. Indimellem har vi alle fortjent at opleve Wauw-effekten – og den er absolut til stede her. Kom selv og oplev stemningen, havets brusen og den kontekst, som hele familien vil blive en del af her på Engangsvej 90 i Strøby Egede!

Flotte rapporter - Energimærke: B - Fibernet

Ansvarlig ejendomsmægler: Indehaver Tanja Mathiesen tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk


Engvangsvej 90

4600 Køge

Sagsnummer:195TPM-001024
Boligtype: Villa, 1. fam.
Energimærke:
Størrelse:120 M 2
Bygget/ombygget:1969 / 0
Grund:715 M 2
Antal vær./stuer:3/1
Andre bygninger i alt:9 M 2

Øvrige boliger

Kastanievej 1C
4600 Køge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse156 m2
Antal vær./stuer:4/1
Pris2.650.000

Møllemarken 3
4600 Køge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse200 m2
Antal vær./stuer:4/2
Pris2.345.000

Kystvejen 142
4600 Køge


Boligtype Fritidshus
Størrelse48 m2
Antal vær./stuer:1/1
Pris3.650.000

Telefonnummer

24 64 64 55

FÅ EN GRATIS SALGSVURDERING

Bliv kontaktet med henblik på en uforpligtende vurdering af din bolig