GULDKORN FRA SÆLGER
X

I den charmerende landsby Lellinge med blot 700 indbyggere, kun 5 km fra Køge Centrum, udbyder vi nu denne spændende, kridhvide ejendom i 2 plan med glaserede, sorte tegl på toppen, beliggende på stil

Agerledet 5, Lellinge

I den charmerende landsby Lellinge med blot 700 indbyggere, kun 5 km fra Køge Centrum, udbyder vi nu denne spændende, kridhvide ejendom i 2 plan med glaserede, sorte tegl på toppen, beliggende på stille og lukket vej, Agerledet 5. Ejendommen er oprindeligt opført i 1953, men har gennemgået en total renovering og fremstår i dag fuldstændig indflytningsklar og i perfekt stand både inde og ude.

Familielivet trives, når rammerne omkring jer giver optimale vilkår. Med 3-4 værelser, et stort og åbent alrum, udestue, 2 badeværelser og en privat nem have med mange faciliteter har familien plads til såvel samvær som solo tid.

Ejendommens planløsning tilbyder nogle gode, funktionelle rum. Udsigten er fantastisk, hvor end man vælger at nyde den fra.

Husets alrum udgør hjertet og kernen, hvor små og store mødes til måltider og hygge. En flot halvmur danner rammerne for kogeøen og herunder har man skabt eminente kår for potter og pander, således at disse står frit tilgængeligt. Fra alrummet findes udgang til havens grønne univers. På den skønne træterrasse kan man på solrige dage altid finde en plads i solen.

I det rummelige køkken med lyse fyldningslåger og rustikke klinker løber man ikke sådan lige tør for hverken opbevaringsplads eller bordplads. 2 vinduer beriger rummet med masser af dagslys og gør det muligt for kokken at følge med i livet udenfor.

Fra alrummet med de brede træplanker ledes man direkte til opholdsstuen og herfra videre til entréen, med direkte adgang til badeværelset, hvor man kan se frem til et langt karbad. Herudover findes flot muret bruseniche samt fint skabsarrangement, mindre bryggers, som alle børnefamilier drømmer om. Grov vasken står nemlig her klar til de beskidte gummistøvler, her findes bordplads til vasketøjet og ikke mindst masser af skabe til opbevaring. Herfra direkte adgang til den skønne udestue, som ligeledes fungerer som gennemgang til et disponibelt rum samt værksted/fyrrum.

På førstesalen venter en helt speciel oplevelse under de skrå brædder. De i alt 3 værelser forbindes via repos og har en spændende og anderledes indretning. Både vindues-karnapper og flere varierende vinduespartier & hems kaster charme over rummene. På badeværelset fremstår en lækker eksklusivitet med en særpræget bort af klinker og et flot klinkegulv samt glas kabine.

En anden spændende finesse her på førstesalen er ovenlysvinduet højt oppe, hvor synlige bjælker er med til at skabe en hyggelig rumfornemmelse.

Her på adressen med disse fantastiske udefaciliteter er fritid og weekender dedikeret til udelivet. Skønne arealer med store flisebelagte områder, som danner både gårdsplads og indkørsel og fortsætter helt hen til enden af ejendommen, hvor så den skønne have tager over. Her findes ældre træer og god beplantning, som i kombination med frodig græsplæne, de mange terrasse områder samt bolsted danner perfekte forhold for det udendørs familieliv. Til familiens bil står carport klar med mindre, integreret udhusbygning.

Lellinge er en hyggelig by med en dejlig atmosfære. Det nyindviede kultur- og idrætshus Multihuset i Lellinge har spændende aktiviteter på programmet og byen har egen landsbykirke. Brugsen holder åbent til kl. 20.00 alle ugens dage, så man kan let klare indkøbene på cykel. Lellinge er omgivet af Åsens, skønne skovområder, som indbyder til udflugter for hele familien og løbeture i det grønne. Skolebus til f.eks. Vemmedrup eller Køge/Borup samt motorvejstilkørslen når du hurtigt hvad enten du har kurs mod Odense, Rødby  eller København. Den gamle handelsby Køge er bare 5 km væk – så med ny adresse i Lellinge får du det perfekte match – fred og ro, landsby idyl og charme, men ganske tæt på en handelsby i rivende udvikling med alt hvad hjertet begærer.

Kom og oplev det bedste af livet på landet, kun 5 km fra Køge Centrum!

Energimærke: D

Lellinge Beboerforening: www.ditlellinge.dk Facebook.com/ditlellinge

Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk



Agerledet 5

4600 Køge

Sagsnummer:195TPM-001066
Boligtype: Villa, 1. fam.
Energimærke:
Størrelse:155 M 2
Bygget/ombygget:1953 / 1994
Grund:979 M 2
Antal vær./stuer:4/1
Antal plan:2
Andre bygninger i alt:18 M 2

Øvrige boliger

Møllemarken 3
4600 Køge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse200 m2
Antal vær./stuer:4/2
Pris2.345.000

Ernasvej 7
4600 Køge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse133 m2
Antal vær./stuer:3/1
Pris3.585.000

Skrænten 13
4600 Køge


Boligtype Fritidshus
Størrelse85 m2
Antal vær./stuer:3/1
Pris1.850.000

Telefonnummer

24 64 64 55

FÅ EN GRATIS SALGSVURDERING

Bliv kontaktet med henblik på en uforpligtende vurdering af din bolig