De snoede småveje slynger sig rundt i det let bakkede landskab mellem kornbeklædte marker og engarealer med græssende køer og heste. Bag hvert sving åbenbarer det ene mere idylliske sceneri efter det

Grønnegaardsvej 7, Rudkøbing

Er I nået dertil i jeres liv, hvor I trænger til et dejligt tilflugtssted i behørig afstand fra hverdagens trummerum – så får I her jeres eget lille stykke idyl i smuk natur på Langeland.

De snoede småveje slynger sig rundt i det let bakkede landskab mellem kornbeklædte marker og engarealer med græssende køer og heste. Bag hvert sving åbenbarer det ene mere idylliske sceneri efter det andet sig og i Sdr. Longelse på Midtlangeland, godt 7 km fra Langelands største by Rudkøbing og blot 2 km fra yderst børnevenlig sandstrand, finder I denne kridhvide, stråtækte perle, som oser af bondehusidyl.

Lad os kigge nærmere på Grønnegaardsvej 7. I den skønne have findes brostensbelagte stier, frugttræer og skøn beplantning. Mulighederne er mange for at etablere haven med netop de faciliteter, som jeres familie drømmer om, hvad enten der er tale om shelter, grillplads, lysthus eller vildmarksbad.

Indendørs fremstår huset med mange originale detaljer og valget er jeres, om I vil skrue op for den eksisterende retro- og sommerhuscharme eller om en reel modernisering skal finde sted.

Badeværelset fremstår netop med det originale terrazzogulv og hvide fliser.

Køkkenet er udstyret med masser af skabe og de lyseblå fliser tilfører masser af sommerhuscharme. For nuværende er skabt plads til mindre spiseplads, men også her findes fine muligheder for helt at ombygge køkkenet og måske åbne op til den store stue. I stuen fortsætter charmen, hvor dagslyset brager ind af de mange småsprossede ruder og de synlige bjælker også findes. I forbindelse med stuen findes tillige et værelse.

På førstesalen venter, udover repos, de skønneste 2 værelser, som med kviste med brede vindueskarme slet ikke er til at stå for. Et mindre disponibelt rum står klar, som ville give god mening at udnytte som walk-in-closet til hele familiens garderobe. Glem ikke at tage et view udover haven via det lille gavlvindue.

Til ejendommen hører en selvstændig bygning, som med fordel vil kunne indrettes som anneks. På den måde kan I nemt invitere venner og familie på ophold i jeres nye omgivelser, ligesom børnene vil kunne tage venner og kærester med i weekender og ferier.

At holde ferie på en ø er særligt. Nærheden til vandet sætter en særlig stemning og ofte er livet på en ø, noget anderledes end på fastlandet.

På Langeland findes utallige, små vejboder og gårdbutikker, hvor sæsonens frugt og grønt sælges. Køb en bakke friske, solmodne jordbær eller ny plukkede grønne ærter, og nyd dem i sommerhusets have - det er sommer i Danmark. Rudkøbing tiltrækker med dens traditionelle charme og samtidig travlhed i butikkerne og de mange små gader, som har noget nærmest magisk over sig. I naturen på Langeland lever vilde heste, hvilket giver en naturoplevelse af særlig karakter, ikke mindst for børnene.

Et besøg på de dejlige strande vil være til stor glæde for alle. Lad ungerne hygge sig i sandet, mens I læner jer tilbage i liggestolene og nyder fuglesang og bølgeskvulp. En dejlig sommerdag på stranden afsluttes bedst, når I tænder op i grillen ved sommerhuset og samles på udendørs. Om efteråret kan den smukke årstid ligeledes nydes med en frisk gåtur på stranden og om vinteren kan man være heldig at opleve det smukke snelandskab. Vil I gerne strække benene og samtidig være omgivet af smuk natur og hav, så skal I udfordre Øhavsstien. Dovns Klint er ligeledes en af ”must see” attraktionerne på Langeland. Dovns Klint finder I helt nede på den sydlige del af øen. De smukke skrænter, træerne og kysten er en smuk kulisse til f.eks. en picnictur.

Sommerhustid er lig med sløvt tempo, hygge og ro. Vi har her på Grønnegaardsvej 7 de perfekte rammer for netop jer. Her kan I skabe jeres eget fristed, netop som I ønsker det og her kan I som familie starte jeres fremtidige weekender og ferier, som I aldrig glemmer og som I aldrig ønsker skal stoppe.

Velkommen på Langeland!

Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Poulsen Mathiesen tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk

Grønnegaardsvej 7

5900 Rudkøbing

Sagsnummer:195TPM-001099
Boligtype: Villa, 1. fam.
Energimærke:
Størrelse:107 M 2
Bygget/ombygget:1880 / 1955
Grund:670 M 2
Antal vær./stuer:2/1
Antal plan:3
Andre bygninger i alt:26 M 2

Øvrige boliger

Tværvej 4
4672 Klippinge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse100 m2
Antal vær./stuer:2/1
Pris1.225.000
Åbent hus

Engvangsvej 78
4600 Køge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse144 m2
Antal vær./stuer:3/2
Pris3.095.000

Tryggevældevej 4
4652 Hårlev


Boligtype Landbrugsejendom
Størrelse236 m2
Antal vær./stuer:4/1
Pris3.995.000

Telefonnummer

24 64 64 55

FÅ EN GRATIS SALGSVURDERING

Bliv kontaktet med henblik på en uforpligtende vurdering af din bolig