Velkommen til ”Det Gamle Sted” – en 3-længet ejendom med helt suveræn beliggenhed med stor grund samt vue over vidstrakte marker og en smuk idyllisk helhed.<br /><br />Energimærke: D. Flotte rapporter
UNDERSKREVET KØBSAFTALE LIGNENDE SØGES
Kirkevej 12, Magleby
Velkommen til ”Det Gamle Sted” – en 3-længet ejendom med helt suveræn beliggenhed med stor grund samt vue over vidtstrakte marker og en smuk idyllisk helhed.
Ejendommen præsenterer sig på en hyggelig gårdsplads med smukke stenbræk i stengærdet. Her er forkælelse af sanserne i yderst herlige omgivelser, som er lige til at falde for, flytte ind i og nyde.
Måske drømmer I om, at en tur i jeres have vil føles lidt mere som at vandre i naturen. Et enkelt haveliv med tid til hængekøje, en smuk udsigt til farvestrålende blomsterbede og tid til familien. En have, hvor børnene kan begive sig ud i det grønne for både at lege, lære og opleve. Haven her på Kirkevej kan være jeres adgangsbillet til sådan en hverdag.
Med plads til både gyngestativ, legehus trampolin og sandkasse er haven som en forlængelse af børneværelserne. Her får leg og aktivitet nemlig morskab og motion til at gå op i en højere enhed. Flere steder i haven er skabt små oaser og hyggeområder. Her kan man, alt efter dagens aktivitet og solens placering på himlen, slå sig ned og indtage et af dagens måltider, når vejret tillader det. Er det en af de ustadige dage eller hen mod efterårets kommen kan man blot slå markisen ud og suge udendørslivet til sig på terrassen.
I baghaven kan udsigten udover de bølgende marker nydes og her vil man ikke sjældent møde områdets rige dyreliv, herunder rådyr, fasaner og harer. Resten af grunden breder sig med store græsarealer, der næsten umærkeligt synes at glide over i det bugtende landskab. Grunden er på i alt knap 4,3 ha.
Under bindingsværkmurenes tag udfolder der sig en rummelig bolig i forskudte plan. I alt 314 m2. som i dag benyttes af 2 generationer. På nederste plan bliver man budt velkommen i hall´en, som åbner op til 2 pragtfulde, sammenhængende stuer, hvor sprossevinduerne, loftsbjælkerne og brændeovnen giver en landlig, idyllisk atmosfære. Den ene af stuerne ligger i åben forbindelse med et rummeligt og funktionelt køkken og danner derved husets alrum. De mange under- og overskabe i træ matcher flot bordpladen i ensartet materiale. Foruden 2 værelser og et større badeværelse byder stueplan på fyrrum og bryggers, sauna, hobbyrum, værksted med port samt disponibelt rum. Dette betyder, at der er uanede muligheder for at realisere de forskellige ønsker, som I måske længe har gået med som familie. Der er i alt fald masser af m2 at rutte med.
Ejendommen har 2 badeværelser. Det ene af badeværelserne fremstår flot og rustikt, mens det andet har den helt rigtige retro-charme over sig. De lækreste brune klinker gør det nemt at indrette med moderne interiør, så alting fremstår lige i øjet. Herudover er man velsignet med både kar og brus.
Tilbage i hall’en ledes man via den nydelige trappe til første sal, og her er det især det generøse lysindfald, som kendetegner atmosfæren. Reposen er udført som en stor stue med udgang til en skøn altan med glasfacade, mens det resterende indeholder 4 gode værelser samt en gang. Fra førstesalen er der udsigt over alle herlighederne.
Beliggenhedsmæssigt ligger ejendommen mellem Klippinge og Magleby og er nemt forbundet med omfartsvejen. Hvad angår det praktiske er man tilgodeset af en afstand på omkring 7 km til St. Heddinge og 16 km til Køge.
Det betyder ligeledes, at man nemt kan komme til Strøby, hvor Dagli’Brugsen har åbent til kl. 20.00 alle ugens dage. Nemlig.com leverer dine indkøb lige til døren. På den anden side af vejen ligger Skelbæk Friskole samt Nordstevns Idrætsforening. I Klippinge findes integreret institution samt Klippinge Slagteren, hvor man altid kan forsynes sig med velophængt kød og lækre delikatesser. I Magleby findes forsamlingshus samt kirke. Når der er behov for at trække luft og få lidt afstand til ejendommens gøremål, kan du passende søge mod de naturskønne omgivelser, der ikke ligger langt fra hoveddøren. Både Maglebyskoven med lækker badestrand, snørklede søer ved Søholm Gård og det smukke Gjorslev Gods med en skøn slotspark er ideelle udflugtsruter, som man altid kan søge til, når man trænger til et pusterum.
En gang imellem støder man på ejendomme, som udstråler noget der er så dejligt, at det er svært at sætte ord på – ”Det Gamle Sted” er en af dem. Huset er nænsomt moderniseret til et særdeles fint, nutidigt niveau. Her er stadig plads til jeres idéer og her har man ganske enkelt alt hvad der skal til for at skabe en idyllisk symbiose mellem gammelt og nyt.
Beliggenheden bidrager til en god, rolig og inspirerende energi, som er sjælden at finde i dag. Vi glæder os meget til at åbne dørene på Kirkevej 12 – ring allerede i dag for en fremvisning.
Flotte rapporter. Mulighed for forpagtningsindtægt. Mulighed for hurtigt fibernet.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk
Kirkevej 12
4672 Klippinge
Sagsnummer: | 195TPM-001104 |
Boligtype: | Landbrugsejendom |
Energimærke: | ![]() |
Størrelse: | 314 M 2 |
Bygget/ombygget: | 1800 / 1975 |
Grund: | 42915 M 2 |
Antal vær./stuer: | 6/2 |
Antal plan: | 2 |
Andre bygninger i alt: | 60 M 2 |