Skrænten 13, Strøby Egede 4600 Køge Charmerende fritidshus eller helårs byggegrund flankeret af Østersøen og åbne vidder


I det østsjællandske landskab ved Strøby Egede Strand og omtrent 10 km fra Køge C ligger denne perle i en glad og omfavnende, korngul nuance.
 
Ejendommen fra 1964 er udførligt velholdt samt moderniseret i 2011 og interiøret er spækket med lys og nyere faciliteter på de i alt 85 m2.
 
Indenfor fremstår alt lyst og de mange vinduer giver et skønt lysindfald. Her er trælofter og flotte gulve. De 2 stuer adskilles af franske døre, og i tilknytning hertil møder man køkkenet med lyse fronter. Ved gaskomfuret kan middagen tilberedes på den helt rette "sommerhus måde" alt i mens brændeovnen skaber stemning og atmosfære. I sommermånederne vil grill og udendørs køkken helt sikkert være det foretrukne. I løbet af dagen kan man aflægge besøg hos en af de omkringliggende gårdbutikker, hvor man finder alt i årstidens økologiske grøntsager, ligesom man vil kunne supplere med grøntsager fra egen avl. 
 
Planløsningen tæller for nuværende 2 værelser. I det store soveværelse er skabt en helt fantastisk hotelstemning, hvor man ikke blot sover. Her er også fin plads til make-up bord eller skrivebord og lidt lækre møbler samt klædeskabe. Ovenlys Vinduer og terrassedør giver rummet helt specielle dimensioner, men samtidig også mulighed for at opdele i 2 værelser, således at man i alt får 3 værelser at gøre godt med.
 
På badeværelset nyder man godt af gråt klinkegulv og hvidt skabsarrangement. Her kan du evt. placere en tørretumbler & vaskemaskine eller mulighed for at udnytte pladsen til f.eks. kurve med håndklæder eller grønne planter. 
 
I den skønne have kan udelivet nydes i fulde drag. Den anlagte terrasse i forhaven ligger i godt læ og her er skabt et skønt miljø med solgaranti. Ved højtider kan Dannebrog hejses og der er rige muligheder for etablering af bålplads, drivhus, plantekasser eller andre faciliteter, som kan bidrage til et aktivt udeliv, hvor naturen bringes i spil.
 
Til huset findes flere udhuse. Her kan man opbevare eksempelvis paddle boards, hvilket gør det let at gøre aktivt brug af vandet.
 
Med adresse på Skrænten kan man mod betaling blive en del af grundejerforeningen, som har en fælles privat strand. Her kan man fiske f.eks.fange en havørred til grillen, nyde udsigten over Køge Bugt og nyde godt af det dejlige badevand med blåt flag og de børnevenlige forhold med gradvis dybde. Tilbringer man længere tid på stranden, kan man søge skygge under træerne i græsset.
 
Området her omkring kystlinjen ved Strøby Strand er i rivende udvikling og besidder en tiltalende nærhed til Køge, mens man samtidig får det fulde udbytte af ro og stemningen trukket væk fra byens summende.
 
Når køleskabet skal fyldes op, tager man blot turen til det lille Strøby Egede center med lange åbningstider. Her kan man også hente morgenbrød eller en rygende varm pizza. Vælger man at besøge Café Skov & Strand, kan man lade sig forkæle af enten brunch, frokost eller blot lidt sødt til ganen.
 
Bussen kører på kystvejen i fast rutefart og bringer jer let til Køge, hvorfra man kan tage videre mod København.
 
Har man ønsker og visioner på den lidt længere bane, vil det være interessant, at Lokalplan 189 er vedtaget af kommunalbestyrelsen i juni 2019. Med vedtagelse af lokalplanen er området overgået fra sommerhusområde til et område for helårsboliger i byzone. Dette betyder, at man uden dikkedarer kan opføre sin drømme helårsbolig her på matriklen. Skal du arbejde hjemme er der lynhurtigt fibernet.
 
Sagt med andre ord så har man frit slag på hylde 1 her på Skrænten 13. Enten kan man vælge sommerhuslivet i de nuværende rammer eller også kan man tage skridtet til nybyg.
 
Lad os mødes på adressen til en snak om jeres drømme!
 
Ansvarlig ejendomsmægler Tanja Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk CVR: 34290814.

Skrænten 13

4600 Køge

Sagsnummer:195TPM-001169
Kontantpris:1.850.000 DKK
Udbetaling:95.000 DKK
Månedlig ejerudgift:2.550 DKK
Brutto ekskl. Ejerudgift:8.484 DKK
Netto ekskl. Ejerudgift:10.833 DKK
Boligtype: Fritidshus
Størrelse:85 M 2
Bygget/ombygget:1964 / 2011
Grund:827 M 2
Antal vær./stuer:3/1
Andre bygninger i alt:12 M 2

Øvrige boliger

Østerhøjvej 5
4671 Strøby


Boligtype Landbrugsejendom
Størrelse195 m2
Antal vær./stuer:5/2
Pris3.995.000

Thorsvænge 157
4673 Rødvig Stevns


Boligtype Helårsgrund
Grund736 m2
 
Pris550.000

Kystvejen 142
4600 Køge


Boligtype Fritidshus
Størrelse48 m2
Antal vær./stuer:1/1
Pris3.650.000

Telefonnummer

24 64 64 55

FÅ EN GRATIS SALGSVURDERING

Bliv kontaktet med henblik på en uforpligtende vurdering af din bolig