Ejendommen er opført i 1946 og ombygget i 2003. De i alt 233 etagemeter er derfor en sand fornøjelse i form af et mix af den gamle og den nye del.
Underskrevet købsaftale lignende søges
Søndergade 14C, Hårlev
Skal den gamle Landbetjents ejendom være jeres nye hjem.
Det er os en sand fornøjelse at byde velkommen i den gamle Landbetjent Rasmussens bolig. Her leveres ”skæve vinkler” og romantisk charme for alle pengene og det smukke hvide træhus vil være den perfekte kulisse for den spirende familie.
Ejendommen er opført i 1946 og renoveret i 2003. De i alt 137 m2 bolig samt 96 m2 kælder er derfor en sand fornøjelse i form af et mix af den gamle og den nye del.
Vi inviterer med indenfor, hvor vi starter rundvisningen i entréen og forstue/værelse. Her findes smukke klinker med gulvvarme og på det lille gæstetoilet skruer træbordpladen ekstra op for charmen barometeret.
Via et par trin fortsætter vi til resten af huset, hvor de smukkeste trægulve præsenterer sig i stuen og de 2 værelser. Fra det ene af værelserne er direkte adgang til badeværelset, hvor også træbordplade pryder rummet i smuk forening med sandfarvede klinker og hvid sanitet.
I IKEA-køkkenet fra 2015 kan man glemme hverdagens stress og jag. Her kan man lade sig forføre af landkøkken stilens idyl, hvor der er skabt plads til at forkæle både smagsløg og køkkenindretningen. De rustikke murstensvægge er bevarede og det gamle brændekomfur fra fordums tid har stadig sin plads i køkkenet.
Fra stuen fås adgang til en helt vidunderlig udestue, hvorfra man kan få view over alle havens herligheder. Der er ingen tvivl om, at her vil man bruge mange af sine timer hjemme.
I kælderen på i alt 96 m2 gemmer der sig under den oprindelige del af huset en kæmpe stor garage. Her kan handy manden virkelig få sit eget domæne. Herudover har man vaskerum med plads til alle faciliteter samt et ekstra brusebad.
I forhaven vrimler det med veltrimmede, stedsegrønne buske og på bagsiden af huset venter en skøn lille, sydlandsk inspireret oase. Her kan solskinstimerne nydes helt ugenert.
På den grønne plæne er lagt op til boldspil og leg. Haven gemmer på mange hyggelige steder, hvor det være perfekt med en bålplads og børnene har sikkert mange andre bud på udendørs faciliteter, som medvirker til frilufts ånden. Har man grønne fingre står et drivhus klar til opstart af egen avl. Bagest i haven venter et skønt skur med 2-delt stalddør, som passer perfekt til opbevaring af brænde og i indkørslen findes garage til familiens køretøj. I det hele taget er haven indrettet således, at man altid kan finde en plads i både sol og skygge.
Ejendommen opvarmes med luft-, vand- og varmepumpe samt de 2 charmerende pejseindsatser, som fremstår virkelig smukke og dekorative. Næsten alle vinduer blev skiftet i 2011 og generelt fremstår ejendommen særdeles velholdt og total i orden.
Med adresse på Søndergade i Hårlev er man meget privilegeret for hvad angår adgang til dagligdagens bekvemmeligheder. Et par hundrede meter fra adressen kan man foretage sine indkøb og det samme gør sig gældende for stationen, som ligger i gåafstand. Herfra kører Østbanen med kurs mod hhv. Rødvig, Fakse Ladeplads og Køge. Når børnene skal afleveres i institution og skole kan dette foregå på cykel og i udkanten af byen ligger Hårlev Hallen, som tilbyder flere former for sport både inden- og udendørs.
Vi glæder os meget til at fremvise denne unikke ejendom til familien, som sætter charme, romantik og idyl i højsæde. Familien som ønsker en central placering og som sætter pris på masser af muligheder for et aktivt udeliv. Planløsningen er åben for mange muligheder. Eksempelvis vil det ligge lige til højrebenet at etablere et ekstra værelse i en af stuerne, hvis behovet for dette skulle opstå. Herudover findes utallige anvendelsesmuligheder for den store kælder og skulle man ønske at have bilen parkeret under huset, så kan den oprindelige nedkørsel stadig anvendes.
Alt i alt en ejendom med SÅ mange muligheder, som virkelig skal opleves!
Ring allerede idag for en fremvisning.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Poulsen Mathiesen tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dkSøndergade 14C
4652 Hårlev
Sagsnummer: | 195TPM-001176 |
Boligtype: | Villa, 1. fam. |
Energimærke: | ![]() |
Størrelse: | 137 M 2 |
Bygget/ombygget: | 1946 / 1948 |
Grund: | 1207 M 2 |
Antal vær./stuer: | 3/1 |
Antal plan: | 2 |
Andre bygninger i alt: | 18 M 2 |