Den 468 m2 spændende bolig fordeler sig i 2 plan og fremstår meget funktionel i forhold til evt. 2 familier eller 2 generationer under samme tag. Således findes 2 køkkener, 7 værelser og hele 4 badevæ
*NY PRIS *NY PRIS * NY PRIS*
Lundegaarden - Overdrevsvej 35, St. Heddinge.
Idyllisk villa (tidligere nedlagt husmandsted) med plads til 2 familier med en tilhørende sjæl og charme, som skal opleves!
Nu har I muligheden for at kombinere det bedste fra at bo på landet og i byen ved at erhverve denne smukke ejendom, beliggende i udkanten af St. Heddinge. Ejendommen ligger perfekt på en blind vej og alligevel blot 5 minutters gang til station samt Nytorv og er som skræddersyet til den pladskrævende børnefamilie, og her er masser af muligheder for at gøre stedet til jeres eget.
Den oprindelige ejendom blev opført i 1875, men i 2012 valgte man at opføre et nyt stuehus, som i dag harmonerer særdeles godt med de bevarede staldbygninger. Stilen er gennemgående både moderne og indbydende uden at tage væk fra den autentiske charme, der blandt andet forstærkes af det herskabelige landkøkken med fyldningslåger og den overvældende rummelighed, som lader køkken, alrum, spisestue og opholdszone flyde sammen til et fantastisk mekka af komfort og velvære.
Den 468 m2 spændende bolig fordeler sig i 2 plan og fremstår meget funktionel i forhold til evt. 2 familier eller 2 generationer under samme tag. Således findes 2 køkkener, 7 værelser og hele 4 badeværelser. Disse badeværelser har hver deres egen charme og hver deres egne finesser. Interiøret er som taget ud af naturen, smukke gulvklinker med farve som det fineste sand og matchende badeværelsesmøbler, cement farvede fliser og spa. Udover et regulært bryggers med grovkøkken funktion findes kæmpe stort bryggers område med adgang til bla. større disponibelt rum, teknikrum samt depotrum.
Ejendommens oprindelige staldbygninger giver mulighed for at drive liberalt erhverv.
I den veltrimmede have med frodige blomsterbede og blomstrende krukker finder man let både sol- og skygge pladser og man kan sagtens finde ly for sommerbyger. Områderne er opdelt i flere zoner, herunder den skønneste gårdhave, hvor en pavillon danner helt perfekte rammer for udendørs hygge. I baghaven er rammerne sat for det aktive udendørsliv, idet både bålplads og shelter står klar for naturelskerne. Her tændes bålet og den ægte hygge spreder sig når der bages snobrød eller ristes skumfiduser over flammerne.
Lige nu summer haven af sommer, men glæd jer ligeledes til efteråret, når de smukke farver spredes over hele matriklen, til vinter, når et snedækket landskab stråler om kap med julelysene og ej at forglemme foråret, hvor alting spirer.
Hvis drømmen om et orangeri altid har ligget og luret i baghovedet, så er det nu drømmen kan udleves.
St. Heddinge udmærker sig ved at have et godt nærmiljø. I cykelafstand findes både skole, pasningsmuligheder og indkøb til trods for den naturskønne beliggenhed, som er en uadskillelig del af bopælen og ikke mindst velegnet til en familie med børn. De enestående omgivelser gør hverdagen ualmindelig rolig og fredfyldt.
Fra jeres nye domicil når I nemt Køge i bil på ca. ½ time og vil man besøge havnebyen Rødvig er der tale om ca. 10 minutter i bil.
Der er her på Overdrevsvej 35 virkelig tale om en detaljerigdom, som er svær at nedfælde på et stykke papir vi vil derfor kraftigt opfordre til en fremvisning, så alting kan ses, mærkes, duftes og føles glæd jer!
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen tanja@tanjamathiesen.dk tlf.: 24646455
Overdrevsvej 35
4660 Store Heddinge
Sagsnummer: | 195TPM-001223 |
Boligtype: | Villa, 1. fam. |
Energimærke: | ![]() |
Størrelse: | 468 M 2 |
Bygget/ombygget: | 2012 / 1968 |
Grund: | 2771 M 2 |
Antal vær./stuer: | 7/3 |
Antal plan: | 2 |
Andre bygninger i alt: | 38 M 2 |