Ejendommen er løbende moderniseret og vedligeholdt, så den idag fremstår som en helt usædvanlig vellykket fusion mellem nutidig æstetik, moderne bekvemmeligheder og en alletiders atmosfære, som er gen
Svalehøjvej 7, Varpelev
Findes PARADIS på Stevns?
Det er i alt fald noget nær paradis der venter den eller de familier, som vælger at overtage nøglerne til denne charmerende ejendom med masser af plads, lys og hjerterum!
Ejendommen er placeret i landzone, ikke langt fra Varpelev byskilt/trinbræt og dermed også tæt på stationsbyen Hårlev, hvor man finder gode indkøbsmuligheder samt togdrift til hhv. Køge, Rødvig, Roskilde og Fakse Ladeplads.
Velkommen på Svalehøj, den hvidkalkede skønhed med almueblåt træværk, som skriver historie helt tilbage til 1900 & 1960.
Ejendommen er løbende moderniseret og vedligeholdt, så den idag fremstår som en helt usædvanlig vellykket fusion mellem nutidig æstetik, moderne bekvemmeligheder og en alletiders atmosfære, som er gennemført overalt i boligen, ikke mindst takket været de synlige bjælker overalt.
Der er tale om 2 særskilte boliger, som dermed lægger op til 2 generationer eller 2 familier under samme tag. Måske ønsker man at kombinere bolig og erhverv i de 2 boliger, som udgør hhv., 171 og 156 m2. Det samlede grundareal beløber sig til 10.440 m2 og i den parklignende have er nøgleordene åbne vidder og en fantastisk udsigt, som nærmest lader tankerne flyde hen mod ophold i ødemarken i Sverige. Terrasse Områderne og gårdhaverne findes både overdækkede og under åben himmel. Her findes flagstang, drivhus og masser af træer til at hænge gynger i. I haven og særligt fra bålstedet kan de smukkeste solnedgange nydes i flammernes skær. Det er ikke svært at forestille sig hverken løgvæksterne som vrimler op om foråret eller julebelysningen som kaster sin glans over hus og have.
De enorme græsarealer vil være oplagt som dyrefolde, ligesom der i stalden står bokse klar til at modtage familiens besætning.
Begge boligernes indre matcher det charmerende ydre. Her er en bred vifte af flotte planke- og klinkegulve, rustikke loftsbjælker og smukke lysindfald. Begge planløsninger er kendetegnet ved åbne rumforløb, hvor køkken og stue flyder sammen og danner et skønt hjerterum. En brændeovn sørger i begge boliger for ekstra hygge og varme når kalenderen når efterår og vinter.
På badeværelserne frister skønne detaljer som en rå væg, et lille vindue øverst oppe, som trækker lys og hygge ind. Marmorerede klinker tilfører et moderne twist og det gør indretningen nem og ligetil.
Under de skrå brædder på førstesalen venter spændende værelser på ny indretning og også her opnår man en udsøgt fornemmelse af velvære og tilfredshed når man går hen over de nyere tæpper og kaster et blik ud af vinduerne. Udsigten er fortryllende og vanedannende, især for mennesker som elsker naturen og sætter pris på, når Bambi kigger forbi eller når haremisserne leger tag-fat i haven.
Stort set alle familier drømmer om et bryggers som her på adressen. Kæmpe stort og overdådigt med plads til vaskefaciliteter, grovkøkken funktion, tørreplads og opbevaringsplads. For den aktive familie er dette rum uundværligt, når man kommer hjem efter ridetur, fodboldkamp, løbetur eller jagt.
En nærmere beskrivelse af de 2 planløsninger giver måske ikke så meget mening, men til gengæld giver det mening at booke en fremvisning for på tættere syn at få klarlagt detaljerne.
På Svalehøjvej 7 a&b ligger en klassisk ejendom, placeret i enestående omgivelser, som gør hverdagen ualmindelig rolig og fredfyldt. Beliggenheden kan ikke gengives, den skal opleves! Her møder landlig idyl nemlig moderne komfort og den slags ejendomme hænger absolut ikke på træerne.
Lad os mødes på adressen!
Ansvarlig ejendomsmægler Tanja Poulsen Mathiesen tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk
Svalehøjvej 7
4652 Hårlev
Sagsnummer: | 195TPM-001295 |
Boligtype: | Villa, 1. fam. |
Energimærke: | ![]() |
Størrelse: | 327 M 2 |
Bygget/ombygget: | 1900 / 1960 |
Grund: | 10440 M 2 |
Antal vær./stuer: | 8/3 |
Antal plan: | 2 |
Andre bygninger i alt: | 151 M 2 |
Øvrige boliger

Tryggevældevej 4
4652 Hårlev
Boligtype | Landbrugsejendom |
Størrelse | 236 m2 |
Antal vær./stuer: | 4/1 |
Pris | 3.995.000 |