GULDKORN FRA SÆLGER
X

Villa med mulighed for liberalt erhverv i særskilt bygning eller hjemmekontor.....

Hovedgaden 28, Undløse ved Tølløse

Velkommen til denne spændende ejendom fra 1931, som byder på et dejligt stuehus på 134 m2 direkte til at flytte ind i. Herudover findes anneks på 50 m2 som er oplagt til liberalt erhverv eller hjemmearbejdsplads, værksted med loft & 2 disponible rum og ydermere en mindre kælder på 4 m2.

Grundens 602 m2 består primært af græsplæne. Her findes fin plads til drivhus, trampolin og fodboldmål, ligesom der også findes oplagte steder til etablering af terrassemiljøer. Under det overdækkede indgangsparti kan ligeledes indrettes med havemøbler, grill og spændende blomsterkrukker. Fra dette overdække fås adgang til den lille kælder. Rigtig mange vinelskere går med drømmen om at få deres egen vinkælder og her vil denne drøm kunne udleves.

Man bydes velkommen i den klinkebelagte hall, hvor også den nye trappe til førstesalen er placeret.

Videre kommer man til køkkenet, som fremstår lyst og luftigt med hvide skabsfronter. Her tildeles man særdeles god opbevaringsplads og køkkenet er udstyret med 2 vinduer, som bidrager til et skønt lysindfald. Fra køkkenet er der adgang til de 2 stuer en-suite, adskilt af elegante, franske døre. Den ene af stuerne fungerer som alrum med plads til det store spisebord og i den anden af stuerne kan indrettes med sofa zone og hyggemiljø. Her kan have dørene slås op til haven og måske man her vil etablere en skøn terrasse.

På badeværelset er stilen minimalistisk med hvidt overalt og et strejf af træ på skabsfronterne. Dette gør det oplagt at indrette med masser af grønne planter samt muslingeskaller og andre fund fra naturen. Fra loftspots fås en hyggelig belysning, som gør rummet skønt at opholde sig i.

På førstesalen venter 2 dejlige, store værelser under skråvæggene. Her inviterer de store vinduer lyset ind og synlige bjælker sørger for lidt ekstra hygge og sjæl.

Huset fremstår med hvidmalede lofter og flotte plankegulve i køkken og stue.

Ejendommen er placeret for enden af en vej i et stille og fredeligt kvarter. På den anden side af gaden er man beriget af en nyere legeplads, som giver udfordringer til børn i alle aldre. Her kan krudtet blive brændt af i den friske luft sammen med byens andre børn. & hvor stjernehimlen kan nydes.

Der er her på Hovedgaden tale om en yderst spændende og detaljerig ejendom, hvor mulighederne er mange. Måske har man planer om bed and breakfast i annekset, måske har man et erhverv som nu muliggør egne lokaler eller hjemmearbejdsplads.

I Tølløse bor man centralt med under ½ times kørsel til hhv. Holbæk, Ringsted, Roskilde, Sorø og Slagelse. Vil man gøre brug af kollektiv trafik, så kan lokalbanen mellem Tølløse og Slagelse benyttes. København nås på under 1 time i bil.

I det hele taget er beliggenheden perfekt for børnefamilien, som gerne vil have hverdagen til at glide. Her er MEGET kort afstand til både skole, daginstitutioner og sportsfaciliteter, herunder Undløse Hallen. Desuden byder byen på en Dagli’Brugs med lange åbningstider. Nærområdet byder på skønne naturoplevelser tæt på natur med marker og skov, ideelt til gode gåturer og udeliv, idet Tølløse er omgivet af åbne vidder og smukke skovarealer, hvor årstiderne kan nydes helt uden filter. I Tølløse findes et aktivt foreningsliv med mange arrangementer året igennem, hvilket gør det attraktivt som familie at slå teltpælene ned her i byen.

Kontakt os for en fremvisning og vi er klar!

Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk

Hovedgaden 28

4340 Tølløse

Sagsnummer:195TPM-001335
Kontantpris:1.395.000 DKK
Udbetaling:70.000 DKK
Månedlig ejerudgift:1.529 DKK
Brutto ekskl. Ejerudgift:4.612 DKK
Netto ekskl. Ejerudgift:5.319 DKK
Boligtype: Villa, 1. fam.
Energimærke:
Størrelse:134 M 2
Grund:602 M 2
Antal vær./stuer:3/1
Antal plan:3
Andre bygninger i alt:50 M 2

Øvrige boliger

Kystvejen 142
4600 Køge


Boligtype Fritidshus
Størrelse48 m2
Antal vær./stuer:1/1
Pris3.800.000

Bjergvej 14
4672 Klippinge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse200 m2
Antal vær./stuer:5/3
Pris2.795.000
Nyhed

Tværvej 4
4672 Klippinge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse100 m2
Antal vær./stuer:2/1
Pris1.225.000

Telefonnummer

24 64 64 55

FÅ EN GRATIS SALGSVURDERING

Bliv kontaktet med henblik på en uforpligtende vurdering af din bolig