GULDKORN FRA SÆLGER
X

Det hvidkalkede stuehus fra 1933 fremstår så fint og bedårende med en spændende planløsning på i alt 136 m2 bolig samt udbygninger på i alt 881 m2. Naturskønt beliggende landejendom med 8,3 Ha jord me

Varpelevvej 2, Engvang 4671 Strøby

Ude godt, men hjemme bedst. Dette slogan gør sig virkelig gældende for Varpelevvej 2, hvor man møder denne landejendom, som er omkranset af natur, åbne landskaber & ro og så endda med masser af jord til. Her er ikke et øje tørt når familien bydes velkommen hjem.

Det hvidkalkede stuehus fra 1933 fremstår så fint og bedårende med en spændende planløsning på i alt 136 m2 bolig samt udbygninger på i alt 881 m2.

Smukt trappe fører os ind i entrén med garderobeplads.

I stuen kan man med fordel indrette i spiseafdeling og opholdszone. De mange vinduer bringer et skønt lys ind i rummet, ikke mindst når solens stråler danser hen over det smukke trægulv. Når mørket falder på og når kulden udenfor har meldt sin ankomst kan man tænde op i brændeovnen, som står klar, blot sat i verden for at hygge og varme om familien.

Fra stuen fås adgang til stort soveværelse, hvor en hel skabsvæg sørger for garderobepladsen og mangel på plads til fruens klæder er en saga blot.

I det veludstyrede køkken kan kogekunsten for alvor slå sine folder. Der er sørget for lækre hårde hvidevarer fra bla. Siemens, Electrolux og Whirlpool, alt dette i kulissen af fine fyldningslåger. Ved den lille spiseplads kan dagens hurtige måltider klares.

Badeværelse er af ældre dato, men har den originale charme med bevaret originalt terrazzogulv samt hvide fliser og sanitet, som gør det let at indrette med favorit interiøret. Badekarret inviterer til afslapning efter en travl dag på jobbet eller en lang dag i haven.

Fra husets bagside findes endnu en indgang, direkte til bryggers med grovkøkken funktion. Et bryggers som enhver familie vil sætte stor pris på, idet det løser opgaven til fulde når frugt og grøntsager fra egen avl skal ordnes eller når de beskidte gummistøvler skal have en plads.

Førstesalen fremkalder helt automatisk en wauw-oplevelse i det øjeblik man kommer op ad trappen. De synlige bjælker skaber en fantastisk stemning og her kan man indrette alt efter hvad man har lyst og behov for. 2 voluminøse rum står hermed til jeres rådighed.

I haven leves udelivet helt fantastisk. Her kan staudebedet betragtes og sommerlivet kan nydes bag de godt voksede hække. Turen ned gennem baghaven ender ved Tryggevælde Å. Her kan naturen nydes helt uden filter og her har lystfiskeren eller jægeren for alvor fundet sit domæne. Turen fortsætter til de mange frugtplantager, hvor det ene saftige og røde æble efter det andet er at finde hen over sensommer og efterår. Vidde bredder er det magiske ord.

Udover stuehuset tæller landejendommen 2 selvstændige bygninger samt en større lade. I en af bygningerne har nuværende ejer har drevet gårdbutik. Her er virkelig hyggeligt med synlige bjælker og i tilknytning hertil findes køkkenfaciliteter. Når man skal på toilettet (ekstra badeværelse) foregår dette i den gamle stald i den tilstødende bygning, sådan føles det i hvert fald. Her oser af landlig charme med gamle staldvinduer og en rustik, skøn atmosfære.

Måske ligger det i kortene, at man selv vil drive gårdbutik. Alternativt er lokalerne her som skabt til yoga/kursuscenter,  tømrermesterens eget sted, kunstmalerens atelierer eller måske B&B. I alt fald er der tale om 2 større udbygninger med mange disponible rum og lige så mange muligheder for udnyttelse. Hertil kommer lade bygningen og alle de omkringliggende arealer, som tilsammen beløber sig til ikke mindre end en grund på 8,3 HA. Og skulle jorden absolut ingen interesse have for ejendommens kommende beboere, er der fine muligheder for at forpagte jorden ud.

Her på stedet har man billig opvarmning via brændefyr. Ikke mindst hvis man benytter sig af sanketræ samt træ fra egen gård.

Det tager 2 minutter at køre bilen til Strøby, 10 minutter til Strøby Egede og endeligt tager det 15 minutter at nå ind til hjertet af Køge. Men I behøver slet ikke at køre så langt. I Strøby har Dagli´Brugsen åbent til kl. 20 alle dage og Strøbyskolen ligger lidt udenfor byen med cykelsti nærmest fra adressen. Bussen kører lige udenfor ejendommen samt natbussen hvis der er behov for dette. I Strøby finder man pasningstilbud og i det hele taget får familielivet en fredelig ramme her i byen, som med bla. sin smukke kirke, frisør, blomsterbutik, mekaniker, tankstation, køreskole, ny naturlegeplads, det gamle forsamlingshus og sit gadekær emmer af landsbyidyl.

Livet på landet blandt stokroser og bølgende marker har en enorm tiltrækningskraft på mange af os og måske er det lige præcis denne ejendom, som I er på udkig efter. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig Engvang.

Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk


Varpelevvej 2

4671 Strøby

Sagsnummer:195TPM-001348
Boligtype: Landbrugsejendom
Energimærke:
Størrelse:136 M 2
Bygget/ombygget:1933 / 0
Grund:83138 M 2
Antal vær./stuer:3/1
Antal plan:2
Andre bygninger i alt:48 M 2

Øvrige boliger

Kastanievej 1C
4600 Køge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse156 m2
Antal vær./stuer:4/1
Pris2.650.000

Østerhøjvej 5
4671 Strøby


Boligtype Landbrugsejendom
Størrelse195 m2
Antal vær./stuer:5/2
Pris3.995.000

Blommevej 4
4671 Strøby


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse125 m2
Antal vær./stuer:3/1
Pris3.199.000

Telefonnummer

24 64 64 55

FÅ EN GRATIS SALGSVURDERING

Bliv kontaktet med henblik på en uforpligtende vurdering af din bolig