Denne skønne lejlighed egner sig perfekt til forældrekøb, singlen eller det unge par, der prioriterer både komfort og beliggenhed. Her kan skabes en super fin base, hvor man kan glæde sig over de dejl
Skovbrynet 2, 2 mf, Herfølge
Så løfter vi sløret for denne skønne lejlighed med central placering i Herfølge. Det er vores anbefaling, at man ikke bør snyde sig selv for at kigge nærmere på Skovbrynet 2, 2 mf, hvis man vel at mærke er på udkig efter en dejlig 1-værelses lejlighed.
I 1968 byggede man i Herfølge en skøn rødstensejendom med almueblå altaner. I dag 53 år senere står ejendommen stadig klassisk og fin. Vi befinder os for enden af en lukket vej, få minutters gang fra Herfølge Station, Herfølge Skole og et godt udvalg af indkøbsmuligheder.
Vi inviterer med indenfor i nr. 2, hvor en virkelig skøn 1-værelses lejlighed på 26 m2 venter på toppen af byggeriet.
Væggene er skå, loftet er hvidmalet, træ gulvene er flotte og stemningen fantastisk. I entréen er pladsen udnyttet optimalt med indbyggede skabe og dermed rigtig fin opbevaringsplads.
I stuen kan indrettes med regelret ”soveplads”, idet der er fin plads til seng. Alternativt kan en løsning med hems, som nuværende ejer har benyttet sig af, være en oplagt mulighed, idet man på den måde bevarer gulvpladsen.
I åben forbindelse til stuen kommer vi til det hyggelige køkken, som oser af stemning. Fra vinduet brager solen ind og man har skabt plads til et lille spisehjørne. Indretningen er lys og det er nemt at indrette og evt. supplere med overskabe, hvis man har behov for det.
Fra stuen fås adgang til altan med træfliser og lille ophængt bord med plads til 2 stole. Sommeren står for døren, solen skinner og humøret er i top. Man kan let forestille sig en tidlig morgen, hvor byen stadig sover, solen skinner og der er ikke er en vind der rører sig. Her vil kaffen på altanen smage ekstra godt og livet kan rigtig mærkes.
På det lille badeværelse med brus står det oprindelige terrazzogulv originalt og der findes hvid sanitet og hvide fliser.
Ejendommen er beliggende på en grøn plet i byen med frodige områder og skov. Ikke at forglemme findes altid en parkeringsplads til bilen og man har mulighed for at skrive sig op til leje af garage.
Ejerforeningen Skovbryn Hus råder over fælles vaskeri og til lejligheden er tilknyttet eget kælderrum.
Når indkøbene skal klares er der ikke langt til SuperBrugsen og Fakta ligger ligeledes få minutter fra adressen. Beliggenheden i det hele taget, giver jer alt det bedste ved Herfølge. Dertil kommer de kun 5,5 km til Køge Centrum. Ønsker man at være aktiv i fritiden kan man vælge mellem flere sportsgrene helt lokalt, herunder bla. gymnastik og fodbold, ligesom naturen i og omkring Herfølge ligger op til naturoplevelser med cykel- og vandreture. Vil man gøre brug af offentlig transport hopper man blot på toget med kurs mod enten Roskilde eller Næstved.
På de varme sommerdage, hvor vejret er til det, er det oplagt at tage et smut forbi Søndre Strand til en forfriskende dukkert. Herefter kan turen fortsætte i det hyggelige Køge Bymidte, hvor der er et væld af spændende forretninger, tillokkende caféer og altid en fantastisk stemning.
Denne skønne lejlighed egner sig perfekt til forældrekøb, singlen eller det unge par, der prioriterer både komfort og beliggenhed. Her kan skabes en super fin base, hvor man kan glæde sig over de dejlige udenomsarealer, den lette adgang til tog og indkøb og i det hele taget nyde sin nye tilværelse på Skovbrynet.
Samlet set er her rigeligt at se frem til, hvad angår både bolig og beliggenhed.
Vi glæder os til at byde velkommen på adressen!
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dkSkovbrynet 2, 2
4681 Herfølge
Sagsnummer: | 195TPM-001369 |
Boligtype: | Ejerlejlighed |
Energimærke: | ![]() |
Størrelse: | 26 M 2 |
Bygget/ombygget: | 1968 / 0 |
Grund: | 7178 M 2 |
Antal vær./stuer: | 0/1 |
Øvrige boliger

Kildebanken 28
4681 Herfølge
Boligtype | Villa, 1. fam. |
Størrelse | 158 m2 |
Antal vær./stuer: | 4/1 |
Pris | 3.549.000 |