Kom endelig og oplev denne skønne bolig. Vi vil godt garantere jer, at I ikke bliver skuffede. kvalitetsrig arkitekttegnet etplansvilla fra 1998, I skal til at flytte ind i. Der er kræset for detaljer

Fuglevej 55, Ejby (i Køge kommune).

Velindrettet, karakterfuld arkitekttegnet etplansvilla med minimal vedligeholdelse på lukket vej

Fuglevej 55 i Ejby kan nu blive jeres næste adresse, og i så fald er det en kvalitetsrig etplansvilla fra 1998, I skal til at flytte ind i. Der er kræset for detaljerne, hvilket man indledningsvist bemærker ved blandt andet smedejernslågen ved indkørslen samt flot og anderledes indgangsparti foran hoveddøren.

Planløsningen på i alt 161 m2 er gennemtænkt og passer perfekt til børnefamilien, da her er 4 rummelige værelser og et hyggeligt opholdsmiljø, I kan samles i. Huset er uden tvivl opført med tanke for komfort og funktionalitet for familien, hvilket i høj grad kommer til udtryk i opholds miljøerne. Det store køkken-alrum, hvor de sorte skabsfronter fra Vordingborg Køkkenet udstråler eksklusivitet og karakter, ligger lige ved siden af den tilsvarende skønne stue. Træbordpladerne passer perfekt til klinkerne, ligesom den sorte farve er ført til de synlige bjælker og dermed skaber et sofistikeret og fantastisk kontrastfyldt rum. Her bliver der taget godt imod køkken med lækre hårde hvidevarer fra bla. Siemens og AEG og når opvasken skal klares står en næsten ny Gorenje maskine klar til at tage sig af denne. Takket være vinduespartierne føles atmosfæren kun ekstra behagelig, rummelig og indbydende. Her er højt til loftet og stemningen i forbindelse med karnappen er fortrinlig.

Boligen råder over 4 værelser, der er helt optimalt fordelt med 2 i hver sin enden af huset. Dette giver jer en ideel forældreafdeling. Soveværelset har sit eget badeværelse tilknyttet, super lækkert med jacuzzi og brus. Et andet værelse findes i nærheden og tilgås fra køkkenalrummet. Dette værelse kunne være eminent til yngste skud på stammen, som stadig gerne vil være i nærheden af sine forældre, mens de øvrige 2 værelser er placeret side om side i den anden ende af opholdsrummet, hvilket teenagerne uden tvivl vil sætte pris på. Husets badeværelse nr. 2 vil angiveligt også ret hurtigt være øremærket de ældste børn i familien. Begge AUBO-badeværelser er renoveret for blot 3 år siden.

I det rummelige bryggers findes udover grovvask og masser af skabsplads tillige vaskefaciliteter med ny vaskemaskine og tørretumbler.

Herlighederne fortsætter udenfor, hvor der venter jer en solfyldt have, der er let at gå til. Det meste af uderummet består af en nem plæne med en hæk omkring, men I får også en vældig terrasse, der er belagt med fliser hele vejen rundt om huset og derfor giver mange muligheder for spændende ophold miljøer, hvad enten man vil være under overdækket sektion eller under åben himmel og dermed modtage solstrålerne fra både syd og vest. Er I en familie, som elsker jord under neglene og vil I gerne være selvforsynende med grøntsager fra urtehaven, så ligger alle muligheder fuldstændig åbne for etablering af dette. Haven vil være oplagt til udendørs faciliteter, såsom shelter, bålsted og hønsegård. Det er vist kun fantasien, som sætter grænser på den 958 m2 store grund.

I den dobbelte carport med integreret værksted er skabt fin plads til både bil, barnevogn og cykler samt udhus.

Opvarmning sker via blot 4-årigt gammelt gasfyr og pilleovn og i hele huset findes gulvvarme minus værelserne som er med radiatorer.

I bosætter jer tæt på størstedelen af børnefamiliens hverdagsbehov. Udover at Ejby er et trygt lokalsamfund for børn og voksne med mulighed for både fællesskab, nærvær og privatliv, så finder I folkeskole, børneinstitutioner, kirke, idrætshal, golfbaner og varieret udbud af indkøbsmuligheder. Tæt på adressen findes både petanque- og tennisbaner og Ejby skov tilbyder spændende vandreruter. I det hele taget er Ejby omgivet af en skøn natur med oplagte muligheder for udflugter når man gerne vil have frisk luft. Køge Centrum findes knap 8 km fra adressen, ligesom I blot skal lidt væk fra Ejby for at tilkøre motorvejen mod København eller Odense.

Kom endelig og oplev denne skønne bolig. Vi vil godt garantere jer, at I ikke bliver skuffede.

Bestil en fremvisning i dag.

Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk 

Fuglevej 55

4623 Lille Skensved

Sagsnummer:195TPM-001390
Boligtype: Villa, 1. fam.
Energimærke:
Størrelse:161 M 2
Bygget/ombygget:1998 / 0
Grund:958 M 2
Antal vær./stuer:4/1

Øvrige boliger

Skrænten 13
4600 Køge


Boligtype Fritidshus
Størrelse85 m2
Antal vær./stuer:3/1
Pris1.850.000

Ernasvej 7
4600 Køge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse133 m2
Antal vær./stuer:3/1
Pris3.585.000
Åbent hus

Engvangsvej 78
4600 Køge


Boligtype Villa, 1. fam.
Størrelse144 m2
Antal vær./stuer:3/2
Pris3.095.000

Telefonnummer

24 64 64 55

FÅ EN GRATIS SALGSVURDERING

Bliv kontaktet med henblik på en uforpligtende vurdering af din bolig