Stationsvej 6, Klippinge, 4672 Klippinge - Billede 1
Stationsvej 6, Klippinge, 4672 Klippinge - Plantegning 1
fullscreen
Fuld skærm
camera
Billeder
floorplan
Plantegning
pin
Kort
Too late!

Klassisk og fascinerende Patriciervilla med tilhørende 2 byggegrunde!

Stationsvej 6, Bjergvej 2b & Bjergvej 2C 4672 Klippinge Stevns 
 
Klassisk og fascinerende Patriciervilla med tilhørende 2 grunde! 
 
Ønsker I som familie at skrive historie sammen i denne smukke villa? Har I lyst til selv at vælge jeres naboer? Eller har I bare lyst til omfattende udenomsarealer? 
 
Vi udbyder nu denne imposante ejendom med tilhørende 2 grunde, hvilket som familie giver jer frit lejde for hvorledes I vil forvalte disse arealer. Måske står et hold bedsteforældre eller venner på spring for at bygge nyt tæt på jer eller alternativt kunne I måske godt finde jer til rette med lidt storhedsfornemmelse og selv drage nytte af de rumlige forhold, netop som nuværende ejer har gjort gennem årene. 
 
Ejendommen fra 1925 er udførligt vedligeholdt og spækket med kvalitetsbetonede materialer, hvoraf et hav af herskabelige detaljer understreger villaens historiske oprindelse og særlige karakterer. 
 
Beboelsen på 180 m2 fordeler sig på 2 etager, og derudover har man fra køkkenet adgang til 15 m2 kælder. I tråd med den klassiske ejendom er haven velanlagt med stemningsfulde rum og solrige opholdsmuligheder og indeholder tillige en hel unik detalje. I toppen af et ældre træ i haven er trækronen erstattet af en super lækker terrasse. Ganske enkelt sat i verden for at forsøde og værne om familielivet. Herfra har man en helt overdådig udsigt, og efter en skøn middag kan solnedgangen bag Klippinge Bjerg nydes. På grunden er der i 2020 etableret en dobbelt carport. 
 
Inden døre fortsætter det herskabelige udtryk i det velindrettede hjem præget af åbne rumforløb og gennemgående lysindfald. Stueetagen indeholder boligens primære opholdsrum, nemlig 2 højloftede stuer en-suite forbundet til det stilrene køkken med hvide, grebsfri elementer. Under kælder lemmen i køkkengulvet gemmer sig 15 m2 kælder, som uden tvivl førhen har været brugt til viktualierum. Her vil det tillige være oplagt for vinelskeren at opbevare de dyre dråber. 
 
Stuernes herskabelige præg understøttes af de franske døre, karnappen, den klassiske brændeovn samt trægulvene, der alt sammen bidrager til en hyggelig atmosfære. Fra entréen findes den smukke trappe til førstesalen, ligesom der også fås adgang til toilet samt et stort værelse/stue. 
 
På førstesalen fordeler et repos til 4 værelser samt et disponibelt rum. Det ene af værelserne har en størrelse, som gør det helt legitimt med opsætning af en skillevæg, hvis behovet for endnu flere værelser pludselig melder sig. På badeværelset forkæles familien af både brus samt badekar, og når badet er klaret, kan håndklæderne hænges til tørre på håndklæderadiatoren. 
 
En selvstændig bygning med bryggers samt 4 disponible rum samt opgang til loftrum danner i forening med stuehuset en hyggelig lille gårdsplads med et helt specielt udeliv, hvor de dejlige, varme sommerdage kan nydes til fulde i de enestående omgivelser.
 
Når hverdagen melder sig og børnene skal passes, ligger Klippinge Børnehus i gåafstand og når skoletiden melder sig, kan man via cykelsti let komme til Skelbæk Friskole. 
 
For hvad angår indkøbene, når køleskabet skal fyldes op, er det helt op til familiens øvrige logistik hvor dette bedst finder sted. I Strøby ligger Dagli’Brugsen og I Hårlev finder man Super Brugsen og Coop 365. Til den stevnske hovedstad St. Heddinge har man 7 km fra adressen. Her frister den gamle købstad med et bredt udvalg af dagligvarebutikker, foruden de mange specialforretninger. Hertil kommer en bred vifte af caféer, restauranter, lægehus, svømmehal og biograf. St. Heddinge er altid et besøg værd og byder på mange spændende arrangementer året igennem. 
 
Helt lokalt kender vi jo alle Klippinge Slagteren, som er berømt for sine lækre specialiteter. I haven vil man i den rigtige vindretning af og til kunne dufte, når der bliver kogt rullepølse og hånden på hjertet, så vil man efter blot at have smagt den en enkelt gang, fremover altid servere den. Har man brug for kollektiv trafik kan man fra byens trinbræt hoppe på Lokalbanen Østbanen med retning mod både St. Heddinge, Køge og Roskilde.
 
Der er ikke noget at sige til, at denne ejendom på Stationsvej 6 igennem årene altid har været omtalt som byens smukkeste villa. Som den står der snehvid, ren og uskyldig med sin smukke sokkel, kan man da ikke andet end at forelske sig. 
 
Er I som familie friske på en date med skønheden? Så ring for et stævnemøde!
 
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Poulsen Mathiesen tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk Nørregade 10C 4600 Køge CVR: 34290814.

Stationsvej 6
4672 Klippinge
Se video af boligen
play-button
Sagsnummer
1950000011
Boligtype
Villa
Energimærke
D
Bygget / ombygget
1925
Boligareal
180 m2
Kælderareal
15 m2
Udhus
40 m2
Carport
47 m2
Grundareal
2218 m2
Antal værelser/stuer
7/2