Søvej 3A, Rødvig Stevns Tid til et nyt kapitel i livet?
Ejendommen her skriver historie helt tilbage til 1910 og har således mere end 100 år på bagen. Her får I en rig mulighed for at reflektere jeres personligheder i huset. Ejendommen trænger til at blive ”shinet up”, men danner et godt grundlag for at skabe en personlig villa i særklasse. Foran huset får man en stor gårdsplads og en mindre have, der trænger til en kærlig gartner. Husets facade trænger til en opfriskning og i den forbindelse kunne man oplagt benytte lejligheden til et farveskift.
Planløsningen på i alt 88 m2 er for nuværende meget åben og rummene flyder sammen og giver følelsen af fællesskab – at man er sammen, uanset hvor i huset man befinder sig.I den rummelige stue findes mange indretningsmuligheder og man vil let kunne opdele stuen i hhv. hyggezone og spiseafdeling, ligesom man vil etablere et ekstra værelse, hvis dette skulle stå øverst på ønskelisten.
Trappen til førstesalen er diskret placeret i husets midte og giver dermed let og hurtig adgang til de 3 værelser ovenpå. Udover de eksisterende værelser findes tillige et stort uudnyttet loftrum. Badeværelset med indbygget bruseniche fremstår med stort skabsarrangement med masser af bordplads, plads samt skabe til håndklæder og plejemidler. Et dejligt stort og luftigt rum, hvor de lyse farver gør det let at indrette og hvor grønne planter og muslingeskaller let vil fremkalde en maritim stemning, helt i tråd med husets beliggenhed. Køkkenet er af ældre dato, men funktionelt og ganske fint. Det vil let kunne shines up med eksempelvis nye fronter.
Fra jeres nye hjem er I tæt på strand og hav. Stranden i det nordlige hjørne af Vest stranden er blevet sandfodret, hvilket ikke har gjort badestranden mindre attraktiv. I det hele taget er miljøet på Rødvig Havn i særklasse. De flotte fiskerbåde i kombination med lystsejlerne og de eminente forhold for vandhundene, hvad enten man er til sandstrand eller badebro, giver maksimale point på skalaen for en skøn hverdag. Har man lyst til forkæle sig selv med en skøn middag, kan man blandt andet fremhæve Rødvig Kro og Badehotel. Her serveres overdådig mad i de gamle krostuer. Stevns klint er en del af UNESCOs verdensarv.
Restaurant Harmonien serverer udover skøn mad, liv og aktivitet året rundt. Sommeren igennem har Harmonien været vært for revy, som har været et kæmpe trækplaster og lignende arrangementer er i støbeskeen. Vil man gøre brug af offentlig transport, kan man let lade sig transportere fra Rødvig med kurs mod hhv. Fakse, Ladeplads og Køge.
Når indkøbene skal foretages, går turen til Dagli’brugsen med lange åbningstider. Sagt med andre ord så vil et liv og en hverdag i Rødvig aldrig være noget man fortryder. Med bopæl på skønne Stevns, tæt på Østersøen og med let adgang til alle livets fornødenheder, er man godt stillet uanset hvor i sit livscyklus man bevæger sig. Her føler børn som voksne, unge som ældre sig mødt af et lokalliv, som har skænket én en tanke. Der er noget for alle og enhver, og her vil man aldrig kede sig.
Det nyeste skud på stammen i lokallivet er Rødvig G & I Padel. Har man mod på smukke vandreruter, så kan man tage kløverruterne fra en ende af. Tøv ikke med at kontakte os for at planlægge en besigtigelse og lade jeres mavefornemmelse fortælle jer, om det er tid til et nyt kapitel i livet!
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Poulsen Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge CVR: 34290814 tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk