Familiens paradis i Hårlev
Søndergade 18, 4652 Hårlev
På Søndergade 18 i Hårlev på Stevns har man allerede skabt et smukt og moderne hjem med en let og afslappet stemning på de i alt 154 m2 bolig. Tag er lagt i 2004.
Gulstensvillaen fra 1964 med antracitgrå facadebeklædning har fået et lækkert facelift og fremstår klar til at tage imod sin nye familie.
Vi starter rundvisningen i bryggerset, hvor man udover vaskefaciliteter også har fin plads til overtøjet og i de mange skabe er der god opbevaringsplads.
Videre kommer vi til Svane køkkenet , som har et dragende og elegant udtryk med sorte, grebsfrie skabslåger, hvor kontrasterne er synliggjort i form af hvide overskabe og hvide bordplader. Virkelig flot og stilren kulisse til kokken, hvor sanserne stimuleres godt, når de lækre middage skal tilberedes. Man har under madlavningen fuldt overblik over spisebordet og kan let følge med i hvad der sker i resten af stuen, som ligger i åben forbindelse. I den store vinkelstue skaber brændeovnen fra 2004 en fantastisk hygge og en anden form for ro end man ellers er vant til. Her kan man indrette med det lange plankebord og det er også herfra man har direkte adgang til terrassen. Det er nemlig her, der skabes den unikke sammenhæng mellem hus og have. I den anden ende af stuen får man de bedste forudsætninger for at vinterhyggen bringes til live i stuen med en hyggelig film i stearinlysets skær. Virkelig en rum løsning som byder op til kvalitetstid og samvær hele året rundt.
Ved siden af entrén ligger badeværelset fra 2019 og et råt og rustikt miljø, som fremstår indbydende og det er en fornøjelse at stå under bruseren. Skabsarrangementet med vask udført i træ giver en fantastisk rolig og varm kontrast til de dyb grå klinker og mixet heraf er udpræget nordisk stil med en høj grad af elegance og modernitet.
Som nævnt så råder planløsningen over i alt 3 værelser, hvoraf forældresoveværelset er størst og rummeligt med hel skabsvæg med spejle. Skulle man stå i den situation, hvor et ekstra værelse er tiltrængt, så er der såmænd også en løsning på det. Det ene af værelserne vil let kunne opdeles i 2.
På den skønne terrasse er der skruet fuldt op for solskin og her er man klar til at indrette møbler, tæpper, hynder og parasoller. Her kan pyntes med oliventræer og krukker med sommerblomster, ligesom grill og terrassevarmer også nok skal få en plads. Feriefølelsen skal nok indfinde sig. På den store græsplæne kan man boltre sig med leg og aktiviteter og et godt hegn værner om privatlivets fred. Til bilen er der sørget for en carport, et overdække, hvor man også kan tørre vasketøjet, og i den store garagebygning er der frit valg på hylden for hvad angår udnyttelse af disse ekstra m2.
Med adresse på Søndergade i Hårlev er man meget privilegeret for, hvad der er adgang til dagligdagens bekvemmeligheder. Et par hundrede meter fra adressen kan man foretage sine indkøb og det samme gør sig gældende for stationen, som ligger i gåafstand. Herfra kører Østbanen med kurs mod hhv. Rødvig, Fakse Ladeplads, Køge og Roskilde. Når børnene skal afleveres i institution og skole, kan dette foregå på cykel og i udkanten af byen ligger Hårlev Hallen, som tilbyder flere former for sport både inden- og udendørs. Vi glæder os meget til at fremvise denne unikke ejendom til familien, som sætter funktionalitet, modernitet og hygge i højsædet.
Familien som ønsker en central placering og som sætter pris på masser af muligheder for et aktivt udeliv. Planløsningen er åben for mange muligheder. Alt i alt en ejendom med SÅ mange muligheder, som virkelig skal opleves! Ring allerede i dag for en fremvisning.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk Nørregade 10C 4600 Køge CVR: 34290814.