Varpelev Bygade 22, Varpelev, 4652 Hårlev - Billede 1
Varpelev Bygade 22, Varpelev, 4652 Hårlev - Plantegning 1
Varpelev Bygade 22, Varpelev, 4652 Hårlev - Plantegning 2
Varpelev Bygade 22, Varpelev, 4652 Hårlev - Plantegning 3
fullscreen
Fuld skærm
camera
Billeder
floorplan
Plantegning
pin
Kort
Too late!

Varpelev Bygade 22, Varpelev ”Grønager” – kalder på familien, som har lyst til at starte en tilværelse på landet!

Går I med drømmen om en charmerende, nedlagt landbrugsejendom på landet, omgivet af frisk luft, fred og frihed? Så er der nu en gylden mulighed for at få netop dette. ”Grønager” er beliggende 15 km syd for Køge i landsbyen Varpelev, midt i det flotte landskab på naturskønne Stevns. Kom her og oplev Danmark når hun er dejligst – en sommerdag når kornet står gyldent, skoven har fundet sin mørkegrønne nuance, rundt om i landskabet står Dannebrog skarpt mod den blå himmel, og sommerblomsterne er for længst sprunget ud i haverne – det er blot nogle af de ting, der gør, at det kan være svært at modstå en ejendom som denne.
 
Ejendommen er beliggende på en solrig, tilbagetrukket grund på 10.002 m2. En grund med selv sagt plads til det hele – både terrassearealer, blød plæne, boldspil og bålplads. Her er der masser at komme efter for de naturelskende boligkøbere. De 2 store staldbygninger, et værksted, en garage samt 3 disponible rum er et sandt hobby paradis. Måske er tiden kommet til, at familien skal udvides med et par får, et par geder eller en hønsebesætning. For nuværende er al jord beplantet med græs og haven ligeså. Haven kræver derfor ikke 10 grønne fingre, men er nem at holde og derfor endnu nemmere at holde af. Et par gamle frugttræer forsøder efteråret på matriklen og man kan glæde sig til at fremstille hjemmesyltede delikatesser. Her kan man dyrke krydderurter i alle afskygninger, som kan forsøde hverdagsretterne og måske vælger man at være selvforsynende med grøntsager. De originale rammer fra 1777 er løbende blevet opdateret for nyligt i 2022/2023 med stor respekt for den ånd og stil, som de er undfanget med og bærer sin historie med elegance. På gårdspladsen er en charmerende vognport.
 
Her er bragende romantisk og med interesse for indretning har man virkelig fundet det rette sted. Indendørs starter vi præsentationen af de i alt 180 udsøgte bolig m2. Fra entréen fås adgang til bryggerset, som har grovkøkken funktion, hvilket er virkelig praktisk når de nyopgravede kartofler skal vaskes eller når de beskidte gummistøvler skal hurtigt af vejen. Det er også her vaskefaciliteterne har til huse. Fra entréen har man adgang til det ene af de i alt 4 værelser og i tilknytning hertil finder man det nyeste af ejendommens i alt 2 badeværelser. Et stilrent brusesystem i nordisk design fra Semplice passer perfekt på det eksklusive og ekstravagante badeværelse som er opført i 2023. 
 
Med sit store brusehoved, vil man kunne starte sin dag med at vågne til en varm og behagelig bruseregn over hele kroppen, alt imens man nyder synet af det smukke rum, som er virkelig gennemført. Toilet tryk og håndvask armatur er fra VOLA. I badekarret kan tages en velfortjent pause efter dagens gøremål, ligesom ungerne vil elske et langt og skummende karbad.
 
Man træder nu ind i den hyggelige stue, hvor man stadig fornemmer fordums tid. Her kan indrettes en helt perfekt hygge zone, hvor hele familien kan slappe af og hygge. Videre kommer vi, via franske døre, til det store køkken-alrum, som angiveligt vil være familiens foretrukne samlingspunkt i hverdagen. Det grå køkken er blevet en elsket klassiker, fordi det er tidløst, stilsikkert og praktisk. Den grå farve er nem at kombinere med andre farver og materialer og passer perfekt til den skandinaviske stil, hvor naturlige og dæmpede farver spiller en stor rolle. Her på adressen har man valgt en lækker træbordplade og virkelig smukke klinker, en smuk dyb, flaskegrøn nuance og et flot matchende gulv. I det her køkken kan man næsten ikke vente med at gå i gang med de helt store kulinariske oplevelser. Kogeplader har iintegreret emhætte. De 3 værelser, som alle har massive indretning potentialer og fremstår af en super fin størrelse, ligger i tilknytning til det hvide badeværelse med brus. Badeværelset fremstår tidløst med hvide klinker og hvid sanitet, ligesom der findes en fin opbevaringsplads.
 
Massive trægulve er 28 mm Douglas fyr fra Dinesen. Behandlet med lud og hvid sæbe. Der er i renoveringen lagt vægt på kvalitets materialer i hele renoveringen.
 
Når indkøbene skal klares kan frit vælges mellem Strøby og Hårlev. Går turen hjem fra Køge er det oplagt at holde ind i Dagli’Brugsen i Strøby, som er åbent til kl. 20.00 hver dag. I Hårlev findes et bredt udvalg af dagligvareforretninger, blomsterbutikker, boghandel og andre specialvarer forretninger. Herudover findes folkeskolen Hotherskolen, ligesom der findes dagtilbud i både Hårlev, Klippinge og Strøby. Vil man gøre brug af offentlige transportmidler, går turen til Hårlev eller Klippinge, hvor der findes regelmæssig togdrift både mod Rødvig og Køge. Tæt på ligger også den populære friskole i Hellested. I det hele taget er der her tale om et sted, hvor I kan udleve alle drømme om det dejlige familieliv på landet med fokus på samvær. Her findes fantastiske rammer for etablering af børnenes paradis med spændende legeredskaber, dyrehold og ligeledes perfekte forhold for bålplads og måske sågar shelter? På havens store græsplæne kan børnene fortabe sig i udelege i timevis uden at kede sig. Vi kan blive ved med at beskrive denne skønne ejendom, men det allerbedste er at komme ud og se den. Efter en lang arbejdsdag er der intet som at vende hjem til komplet fredfyldte omgivelser, hvor der er fred og ro til at nyde hinanden og jeres familie. Man bør nok skynde sig at sætte sig i bilen og besøge denne ejendom på Varpelevvej 22. Varpelev er en dejlig by med godt sammenhold. Tæt på de mange omkringliggende gårdbutikker. En kort køretur til vandet giver mulighed for en morgendukkert. Er det her I som familie vil dele stilheden og idyllen? Så skynd jer og ring for en fremvisning – vi har nøglerne alle ugens 7 dage og vi glæder os!
 
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Poulsen Mathiesen tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk Nørregade 10C 4600 Køge CVR: 34290814.

Varpelev Bygade 22
4652 Hårlev
Se video af boligen
play-button
Sagsnummer
1950000058
Boligtype
Villa
Energimærke
B
Bygget / ombygget
1777/2022
Boligareal
180 m2
Tiloversbleven landbrugsbygning
392 m2
Garage
90 m2
Grundareal
10002 m2
Antal værelser/stuer
4/1

Kontakt mig i dag

Indehaver / Ejendomsmægler
Tanja Poulsen Mathiesen