Bakkehældet 6, 4600 Køge
Moderne, renoveret étplansvilla med højt til loftet!
Her på Bakkehældet har man skabt en vellykket fusion mellem 70’erne og i dag, så huset både fremstår moderne, men med tydelige træk fra den oprindelige arkitektur. Rødstens Villaen er opført i 1974 og således løbende renoveret. Senest nyt tag i 2022. De sorte vinduer er skiftet i 2019, ligesom badeværelset har været under kyndig behandling af en møbelsnedker.
I planløsningen på i alt 153 m3 er omdrejningspunktet er uden tvivl det åbne Invita-køkken, som ligger i åben forbindelse til spisestue og opholdsstue. De stilrene linjer i køkkenet med massiv træbordplade og hvide fyldningslåger gør udtrykket tidløst. Smuk emhætte er integreret i loftet, og man vil sætte pris på de lækre Miele produkter. I stuen nyder man godt af de mange vinduer, som bidrager til et lækkert og lyst miljø, hvor man i de kølige måneder kan tænde op i brændeovnen og sætte sig godt til rette i den bløde afdeling. De sorte vinduer indrammer udsigten og bliver nærmest til et møbel i sig selv. De 4 dejlige værelser står klar til indretning og egner sig formidabelt til både små børn, teenagere og kontor. I forældresoveværelset kan man glæde sig til at få sit helt eget, integrerede garderobe-sminkebord. Dette design udnytter ikke blot soveværelset fuldt ud, men gør også rummet mere holistisk.
På badeværelset har man inddraget naturen og trukket den med ind i rummet med trælåger i badeværelsesskabet, ligesom klinkerne på gulvet og i brusenichen leder tankerne hen på en sandstrand.
I det rummelige bryggers med rustikke klinker får man plads til alt det praktiske. Her findes grovkøkken funktion, vaskefaciliteter samt godt med plads i skabe og skuffer. På gæstetoilettet er det originale terrazzogulv bevaret og til de laksefarvede klinker kan let shines op med grønne planter og lækkert interiør.
Fra både soveværelse og stue åbner man op til en fantastisk terrasse, hvor der er sørget for godt læ og hvor familien rigtig kan udfolde sig i hele sommerhalvåret. Hertil kommer en skøn have med masser af plads på græsplænen. Udover brændeovn opvarmes ejendommen af naturgas. Fjernvarme er på vej i Valløby, men den nøjagtige dato vides ikke pt.
I tilgift til ejendommens flotte indvendige design, så er beliggenheden også særdeles interessant. En cykeltur væk, når man let, via stisystemet, til Strøbyskolen og AIK65/hallen ved Strøby skole med bl.a. lille træningscenter, padelbaner. Ydermere kan du nemt bestille dine dagligvarer på nettet og der er også kort afstand til indkøbsmuligheder i Strøby Egede, hvor de lokale forretninger samt dagligvarebutikker er placeret. Valløby har egen institution/børnehave “Vallø Børnehus”, blomsterhandler “Valmuen”, ostehandler “Den Gule bil”, pizzeria, autoværksted, forsamlingshus, golfbane m.m. Naturskønne omgivelser er tætliggende og helt ideelle til gå- og løbeture samt fisketure i Køge Bugt eller i Tryggevælde ådal. Læg vejen forbi Vallø Slot og slotspark, Solgårdsparken i Strøby Egede eller fortsæt de blot 9 km til Køge, hvor den gamle købstad står med åbne arme. Summa summarum – føler I jer som familie draget af en beliggenhed, hvor der er højt til loftet, nærhed til naturen, og et sted, hvor man selv kan vælge det sociale liv til og fra? Så kunne Valløby være et rigtigt godt bud. Hjerteligt velkommen til Bakkehældet 6!
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge CVR: 34290814. Tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk