Kastanievej 1C, Strøby Egede, 4600 Køge - Billede 1
Kastanievej 1C, Strøby Egede, 4600 Køge - Plantegning 1
fullscreen
Fuld skærm
camera
Billeder
floorplan
Plantegning
pin
Kort
Bestil en fremvisning

Stor familievilla med massive muligheder - i hjertet af Strøby Egede På en dejlig adresse i hyggelige Strøby Egede ligger denne familievilla med stor førstesal, hvor der er mange muligheder. Der er tale om en stor gulstensvilla fra 1979.

Kastanievej 1 C, Strøby Egede 4600 Køge

På en dejlig adresse i hyggelige Strøby Egede ligger denne familievilla med stor førstesal, hvor der er mange muligheder.
Der er tale om en stor gulstensvilla fra 1979 på i alt 156 m2 med sorte vinduer og hvidmalet træbeklædning. Indenfor kunne boligen måske godt trænge til en kosmetisk opdatering, hvis stilen skal følge nutidens tendenser, men det er noget, man kan tage løbende, for tingene fungerer helt fint, som det er.
Lad os kigge nærmere på inden døre, hvor køkkenet lyser de hvide fronter op i flot kombination med massive træbordplader. Her i køkkenet findes god skuffe- og skabsplads, ligesom bordpladen er særdeles velegnet til når børnene skal være med til julebag eller når salaten skal snittes. Den åbne forbindelse ind til stuen danner en skøn planløsning med et særdeles skønt lysindfald, hvor solen danser smukt hen over trægulvet og det falder helt naturligt at inddele i hhv. spisestue og opholdszone. Når den kolde tid melder sig kan der tændes op i brændeovnen, som livligt spreder varme og hygge omkring sig. Fra køkkenet har man direkte adgang til bryggerset med gulvvarme, som udover grovkøkken funktions og egen indgang også har plads til vaskefaciliteterne. Fra den klinkebelagte entré tilgås badeværelset med brus, hvor jordfarver er kombineret med en lækker grå blå nuance til den hvide sanitet. Fra entréen findes endvidere trappen til førstesalen.
På førstesalen udfolder sig et kæmpe værelse til fri afbenyttelse med direkte adgang til altan. Måske er det her forældresoveværelset skal indrettes eller her man vælger at indrette med 2 værelser, så man udover det allerede eksisterende værelse ender ud med at have 3 værelser under de skrå brædder. Det lille depotrum skal måske udvides og øremærkes til walk-in-closet. Endelig afrundes førstesalen med et badeværelse med brus.
 
I haven er der mulighed for at rode med mange sysler hvad enten man har lyst til at dyrke grøntsager, etablere bålplads eller staudebede eller blot har lyst til at nyde livet under åben himmel på et af de mange solrige områder.
På den delvist overdækkede terrasse kan de lange sommeraftener nydes med barbecue og kold rosé i glasset. Alt imens kan ungerne tumle omkring på den grønne plæne.
Ikke langt fra boligen er der hyggelige stier til gå- eller løbeturen, og når børnene skal i skole tager de blot skolestien eller bussen. Når der skal handles er det i gåafstand til det lille hyggelige center i hjertet af Strøby Egede. Her findes flere dagligvarebutikker, Apotek, bager og spisesteder. Køge Centrum ligger blot 8 km fra adressen, hvilket gør det let tilgængeligt at tilgå både motorvejsnettet eller togforbindelse, så for pendleren er dette heller ikke et problem.
Strøby Egede er en dejlig by at bo i med mange lokale sportstilbud og så er man omgivet af den smukkeste natur. Der er ikke langt til hav og strand, åbne vidder med hyggelige markveje og vil man ud og opleve naturen kan man besøge Solgårdsparken med Tryggevælde Å, Vallø Slot og slotspark eller tage en tur til Strøby Havn, som har en helt fantastisk charme. Nat Bussen stopper lige ved vejen.
Tag med os en tur til Strøby Egede og oplev selv den gode indretning, mulighederne på førstesalen samt den hyggelige meget private have. Vi ses på Kastanievej 1 C.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk

Kastanievej 1C
4600 Køge
Sagsnummer
195TPM-001407
Kontantpris
2.495.000 kr
Udbetaling
125.000 kr
Månedlig ejerudgift
3.360 kr.
Brutto eks. ejerudgift
15.461 kr
Netto eks. ejerudgift
12.023 kr
Boligtype
Villa
Energimærke
D
Bygget / ombygget
1979
Boligareal
156 m2
Grundareal
860 m2
Antal værelser/stuer
5/1
Bestil fremvisning
Hent salgsmateriale
Giv et bud
Kontakt mægler
Bestil gratis salgsvurdering
Tjek boliglån

Kontakt mig i dag

Indehaver / Ejendomsmægler
Tanja Poulsen Mathiesen