NYHED: RUMMELIG TRESSER VILLA SOM SKABT TIL BØRNEFAMILIEN MED 4 VÆRELSER OG 2 TOILETTER – RETRO ELLER FACE LIFT
Rummelig tresser villa som skabt til børnefamilien med 4 værelser og 2 toiletter – retro eller face lift
Det er en udsøgt fornøjelse at byde velkommen her på Ole Rømersvej 8 i Hastrup, hvor en skøn tresservilla med 150 m2 boligareal i et plan præsenterer sig. Villaen fremstår spændende med mange skønne finesser fra de glade 60’ere og vi kan ligeså godt springe ud i det med det samme…
I den nuværende planløsning har man i entréen glæde af et garderobe område med bøjlestang og skabsplads. Videre kommer man til fordeler gangen, hvorfra alle 4 værelser tilgås. Skønne værelser med gode potentialer for indretning og flere af dem med indbyggede skabe. På badeværelset oser af retro-charme med originalt gulv og blå fliser og på gæstetoilettet ligeså, dog med grå fliser. Nostalgien vælter ind over os og med lidt indretning snilde står man let med et super fedt badeværelse med personlig strejf alt efter smag og behag. Herudover har man i forbindelse med det rummelige bryggers som anført gæstetoilettet. I køkkenet er de originale teaktræslåg er malet hvide og det samlede indtryk gør rummet feminint og let med matchende hårde hvidevarer. Her er skabt fin plads til spisebord og familiens hverdagsmåltider kan således let indtages her. Når gæsterne møder op til middag kan man bryste sig af stuens rummelighed, som gør det let at indrette med særskilt spiseafdeling og opholdszone. Dagslyset brager gavmildt ind og skaber en skøn atmosfære. Hele sommerhalvåret og til langt hen i sensommeren er den tilstødende havestue det perfekte samlingssted for familien, hvad enten det er måltiderne der skal indtages eller når brætspillet bliver taget frem. I det spæde forår kan man forspire de indkøbte frø og måske skal der prøves kræfter med trendens stribede tomater, sortbrune chili, rød grønkål og kanelbasilikum. I hvert fald er mulighederne mange hvis man som familie bestræber sig på at være selvforsynende. Her på matriklen, i den solbeskinnede have, er fin plads til både højbede og drivhus. For hvad angår haven overtager man ganske overskuelige udearealer, hvor træer og stedsegrønne buske sætter en enkel ramme. Græsplænen inviterer til leg og aktiviteter, ligesom der flere steder i haven kan indrettes med terrassemiljøer. Som ekstra bonus medfølger carport med integreret udhus samt plads til 2 biler. Fra adressen tilgodeses man af den korte afstand til skov og strand, der nås på et øjeblik. Her foreligger et oplagt potentiale for den aktive familie, som holder af udendørsaktiviteter.
Hvad angår de mere praktiske aspekter ved beliggenheden, kan man fra adressen tilgå skolen, pasningstilbud, idrætsfaciliteter og indkøb inden for en ganske kort radius. På cykel tilbagelægges distancen til Køge Centrum på ti minutter, og for pendlere vil det vække begejstring, at den kollektive trafik ligger i cykelafstand fra huset. I det hele taget er hele Hastrup-området kendetegnet ved en hyggelig atmosfære, hvor børnene kan færdes sikkert på de omkringliggende stisystemer. Hastrupsøerne frister altid med en gåtur langs bredden, hvor Moskusænderne gerne lader sig håndfodre. Føler I jer fristet af ovenstående og er I klar til at pakke flyttekasserne? Så lad os hurtigst muligt mødes til en fremvisning på Ole Rømersvej 8. Her vil I kunne forventningsafstemme internt om, hvorvidt I totalt er faldet for tresser charmen eller hvorvidt I vælger at gå all in og springe ud en total modernisering. Alt er muligt for den der bærer viljen i hjertet.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk Nørregade 10C 4600 Køge CVR: 34290814.