I hyggelige Bjælkerup, en forstad til St. Heddinge finder I denne super flot istandsatte villa med et boligareal på i alt 120 m2. De fleste rum i hjemmet er renoveret i hhv. 2021 og 2022
Bjælkerupvej 56, St. Heddinge
Velindrettet 1 ½ plans villa – en perfekt begyndelse eller den perfekte størrelse!
I hyggelige Bjælkerup, en forstad til St. Heddinge finder I denne super flot istandsatte villa med et boligareal på i alt 120 m2.
De fleste rum i hjemmet er renoveret i hhv. 2021 og 2022 og planløsningen fordeler sig over 2 stuer en-suite, et køkken, 3 værelser, et badeværelse samt bryggers med bad. Hertil kommer garage, udhus samt en god lukket have.
I IKEA-køkkenet fra 2020 er der godt med albuerum til madlavningen. De grå fronter og de massive træbordplader giver et eksklusivt look. Køkkenet er udstyret med spritnye hårde hvidevarer, hvor garantien endnu ikke er udløbet.
De 2 stuer en-suite, adskilt af sorte, franske døre, bliver et dejligt samlingspunkt for familien, og det er oplagt at indrette med respektiv sofa sektion og spiseafdeling (med mindre man har brug for et ekstra værelse), udover det allerede eksisterende i stueplan. Et andet plus er det fine lysindfald og døren ud til terrassen, for ikke at forglemme de flotte gulve.
Badeværelset fra 2022 er ligeledes indrettet med elementer fra IKEA og fremstår super flot. Her er det let at indrette efter egne præferencer, idet interiøret er tidløst og minimalistisk.
Stueplan fuldendes af stort bryggers med plads til opbevaring samt vaskefaciliteter, ligesom der tillige findes bruseniche.
Hele førstesalen er renoveret i 2021 og fremstår flot og moderne med 2 skønne værelser under de skrå vægge. Fra det ene fås adgang til tagterrassen. Herfra kan udsigten over forstaden nydes til en kop kaffe en stille morgen eller en forfriskning en varm sommerdag.
Udover den omtalte renovering kan af forbedringer indenfor de senere år nævnes nye vinduer samt 3-lags dør med varm kant.
Haven er fuldstændig perfekt i størrelse, for jer som gerne vil have blødt græs under tæerne. Jer der gerne vil nyde sommeraftenerne under åben himmel med grill hygge og jer der har børn eller hund, som derved kan lege på egen matrikel. Her er ingen hæk der skal klippes eller bede der skal holdes, det er ren og skær nydelse når græsset er slået og terrassen er iscenesat til sommer, sol og glade dage.
Turen ind til St. Heddinge C kan let tilbagelægges enten til fods eller på cykel. Her møder jer i centrum et sandt mekka af dagligvarebutikker og specialforretninger. Det er også her byens skole Store-Heddinge skole ligger, pasningstilbud, sportsfaciliteter, biograf, svømmehal og lægehus findes. Skal man videre ud over stepperne kan man hoppe på Østbanen eller tage bussen.
Bjælkerup er et dejligt roligt område med fantastiske naboer, hvor aldersspredningen er varieret.
Vi glæder os meget til at mødes på en fremvisning og man kan samtidig glæde sig over, at overtagelse kan ske med det samme!
Ansvarlig ejendommsægler: Tanja Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge tlf.: 24646455 tanja@tanjamathiesen.dk CVR: 34290814