Hejrevej 1, 4671 Strøby
Sommerhus Idyl i 3. række med øredøvende ro og en nærhed til stranden, som sætter prikken over i’et! Velkommen til dette unikke sommerhus fra 1983/2004, hvor 102 fortryllende m2 inkl. havestuen & annex på 20 m2 venter på sin nye familie.
Opholdsrummet med loft til kip og ovenlys kan blive en dejlig ramme om de runde fødselsdage, hvor den naturlige belysning skaber en varm og indbydende atmosfære. Den åbne forbindelse mellem det tidløse køkken med hvide skabsfronter og gråsort bordplade, og stuen med smukke gulve, gør det let at holde samtalerne om dagens oplevelser kørende, mens madentusiasten klargør laks og asparges til grillen, som I let holder øje med takket være havedøren. I stuen står brændeovnen klar til at sprede varme og hygge. Den øvrige opvarmning foregår via 2 varmepumper.
Havestuen er helt fantastisk og har karakter af orangeri. Herfra kan havudsigten nydes og der kan indrettes med lækre møbler, grønne planter og smukt interiør. Fra havestuen fører en trappe ned til den grønne plæne, hvor Høstanemonerne i sommerhalvåret elegant byder velkommen på matriklen.
Husets planløsning tæller i alt 3 værelser, det ene stort og oplagt som forældresoveværelse med hyggelige skråvægge, mens de 2 andre vil være perfekte som børneværelser, gæsteværelser eller måske kontor. På badeværelset kan man nyde godt af gulvvarme, alt i mens badet klares og dagslyset trænger ind via ovenlysvinduet.I skal blot gå få hundrede meter før stranden dukker op for enden af den vej, som jeres sommerhus ligger på. Her råder grundejerforeningen Tammoseholm over fællesområder langs kysten med træer, bænke, legeplads og badebro. Her kan man tage sig en dukkert i den forfriskende Østersø både sommer og vinter. Er man interesseret i vandsport, er mulighederne mange. Nærheden til skoven gør det oplagt at udforske naturen med madpakker i rygsækken og kameraet klar til at forevige jeres naturoplevelser. I holder ferie nær Køge, så byens oplevelser trækker også, mens selve sommerhuset tilbyder alle de muligheder, som I kan drømme om.
Når I holder ferie ved Strøby Strand, har I valgt et område, som tilbyder mange unikke oplevelser. Foruden strandture og picnic i skoven kan I smutte til Vallø Slot og Slotspark i bilen eller blot tage cyklerne en tur til den smukke Solgårdspark. Desuden afgår bussen fra Kystvejen, og skal I handle ind, så tag cyklerne, for I finder indkøbsmuligheder efter blot få kilometer i det efterhånden veletablerede Strøby Egede Center. Når solen bager og iskiosken kalder, tager man et smut til ”Vejs Ende”. Her kan man udover en gammeldaws isvaffel tillige nyde en skøn brunch, kaffe eller frokost på den hyggelige ”Café Skov og Strand”. Ønsker man at nyde havets færden under måltidet, kan man med fordel aflægge restaurant ”Udsigten” et visit.
I haven er det solskin og fuglefløjt, der hersker, og huset har skønne spots, mens græsplænen frister til en fodboldturnering. Der er tillige en carport til. Herudover findes udhus, anneks/udhusbygning med 2 disponible rum, hvor det bl.a. vil være oplagt at opstille vaskemaskinen, der er praktisk ved længere ophold.
Ejendommen er velegnet til udlejning da der er mulighed for mange sovepladser.Dette unikke sommerhus er jeres mulighed for at skabe jeres eget tilflugtssted ved kysten. Uanset om I leder efter en weekend destination, et sted at nyde sommerferien eller bare indimellem ønsker at trække stikket og slappe af, så vil dette sommerhus opfylde alle jeres ønsker. Så tøv ikke – kontakt os i dag for at arrangere en fremvisning.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge tlf: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk CVR: 34290814