Østerhøjvej 5, Strøby, 4671 Strøby - Billede 1
Østerhøjvej 5, Strøby, 4671 Strøby - Plantegning 1
fullscreen
Fuld skærm
camera
Billeder
floorplan
Plantegning
pin
Kort
Too late!

Der er tale om en kompromisløs hesteejendom, beliggende i hyggelige og naturskønne omgivelser, og som er lige til at gå til. Her er stille og fredeligt, og alligevel er man kun få km uden for Strøby med handlemuligheder til kl. 20.00.

Åbne huse 10. April 2023 2. påskedag
Møllemarken 3 Valløby 4600 Køge kl. 10:00
Blommevej 4 4671 Strøby kl. 10:45
Engvangsvej 78 Strøby Egede 4600 Køge kl. 11:30
Skovvangsvej 33 Strøby Egede 4600 Køge kl. 12:15
Kastanievej 1C Strøby Egede 4600 Køge kl. 13:00
Ernasvej 4 4600 Køge kl. 13:50
Kildebanken 28 4681 Herfølge kl. 14:45
Byenden 17 Sigerslev 4660 Store Heddinge kl. 10:00
Bjælkerupvej 56 4660 Store Heddinge kl. 10:45
Tværvej 4 4672 Klippinge kl. 11:35
Tværvej 1 4672 Klippinge kl. 11:50
Stationsvej 6 Bjergvej 2b & 2C 4672 Klippinge kl. 12:30
Råhovedvej 22 4672 Klippinge kl. 13:45
Skrænten 13 Strøby Egede 4600 Køge kl. 14:45
Østerhøjvej 5 4671 Strøby kl. 15:30
 
 God påske til jer alle
 
Østerhøjvej 5, 4671 Strøby Stevns

Landejendommen med 2,2 hektar jord er beliggende lidt udenfor Strøby og ikke langt fra skov, strand og vand ved Køge Bugt. Området er særdeles harmonisk omgivet af storslået natur og landsby nær placering, hvilket giver en følelse af bekvemmelighed, og at man kan være meget privat, hvis man har lyst til det.
For hest og rytter er her også særdeles dejligt med gode faciliteter, såsom stort ridehus med 4 integrerede hestebokse, ridebane begge 20×40, 4 udebokse + mindre løsdrift, store folde samt rytterstue med toilet og garagebygning. Sagt med andre ord er de optimale forhold til stede for at udleve drømmen om at arbejde med hesten hjemme i super gode omgivelser.
Ejendommens bygninger flankerer hinanden, og danner en god helhed til området. Fra stalden kan man trække sin hest direkte ud på fold eller i ridehus. Det fungerer særdeles godt, og danner en rar og indbydende atmosfære. Stedet er indrettet, så uanset om man vælger at have pensionærer eller ej kan man være privat og uforstyrret, da hestedelen og boligen ligger for sig selv.
Stuehuset er oprindeligt opført en solskinsdag i 1968 og er løbende blevet opdateret. Her er 195 m2, som anvendes til beboelse.
Køkkenet fremstår lyst og indbydende med hvide fyldningslåger, keramisk plade, flot træbordplade og ovn i perfekt arbejdshøjde. Let og elegant flyder køkkenet videre over i alrum for at munde ud i opholdsstue. En virkelig ideel rumdeling for familien, som gerne vil være sammen, alt imens de forskellige opgaver udføres. Fra stuen kan følges med i alle havens herligheder, som også inkluderer besøg af naturens dyreliv. Vil man endnu tættere på udelivet kan man fra alrummet fortsætte til udestuen og herfra kan dørene slås op til haven og træterrassen. Afhængig af vejr og temperatur kan middagen nydes enten i udestuen eller under åben himmel i mange af de varmere måneder.
I stueplan finder man desuden et stort værelse med indbygget skabsvæg. I tilknytning hertil er badeværelset placeret. Her udgør en meget dekorativ sammensætning af små fliser et smukt mosaik udtryk af gulv samt af bruseniche og delvist af vægge. Nuancen i naturens lyse farver og den hvide sanitet gør det let at indrette.
Til familien står et stort bryggers klar, som med adgang til lille disponibelt rum, måske kan føre til etablering af viktualierum, rum til vinopbevaring eller andre spændende emner.
På førstesalen forføres man nemt af den lette stemning, hvor naturens farver igen spiller et puds. Trappe og gelænder går godt i spænd med gulvet og man kan se frem til 2 store værelser samt 2 mindre. Alle med udgangspunkt fra det møblerbare repos, som ligesom samler førstesalen og fuldendes af badeværelse. De skrå vægge skaber ekstra hygge og på 2 af værelserne har man udnyttet skunkrummet helt optimalt med indbyggede skabshylder.
Den græsklædte have er beriget af hyggelige nåletræer og som skabt til at boltre sig i for både børn og voksne. Her kan laves bål og bages snobrød, her kan klatres i træer og laves huler og endelig kan ungerne søge indendørs fordybning i legehuset.
Ejendommen opvarmes via varmepumpe luft til vand.
Der er tale om en kompromisløs hesteejendom, beliggende i hyggelige og naturskønne omgivelser, og som er lige til at gå til. Her er stille og fredeligt, og alligevel er man kun få km uden for Strøby med handlemuligheder til kl. 20.00 alle ugens dage. Her er forholdsvis kort afstand til Køge, til skoler og børneinstitutioner og ikke mindst strand, skov og vand. Vil man gøre brug af offentlige transportmidler kan man hoppe på bussen ikke langt fra adressen. Derudover er der fine forudsætninger for rideture i nærområdet.
Et vidunderligt sted, hvor både mennesker og dyr trives godt. Her kan batterierne lades op i fine omgivelser.
Velkommen til Østerhøjvej 5.
Ansvarlig ejendomsmægler: Tanja Mathiesen Nørregade 10C 4600 Køge tlf.: 24 6464 55 tanja@tanjamathiesen.dk CVR: 34290814

Østerhøjvej 5
4671 Strøby
Sagsnummer
195TPM-001416
Boligtype
Boliglandbrug
Energimærke
B
Bygget / ombygget
1968/1987
Boligareal
195 m2
Andre bygninger
1181 m2
Grundareal
22066 m2
Antal værelser/stuer
7/2